Med "Er I bange?", der har undertitlen "Hvad er I bange for?", bevæger Henning Carlsen sig på grænsen til dokumentarfilmen. I selskab med den såkaldte Kløvedal-familie - et kollektiv, der omkring 1970 førte sig frem i medierne - tager han os rundt blandt mennesker, der på forskellig vis falder uden for det borgerlige samfunds normer. Der er dog også plads til et interview med den konservative politiker Erik Haunstrup Clemmensen. Filmen rummer tillige enetaler af Ebbe Kløvedal Reich og digte fra tidens mest omtalte digtsamling, Inger Christensens "det", sat i musik af Burnin Red Ivanhoe.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.