Estrid på elleve står på kanten til at blive voksen. Men inden det sker, kommer hun ud for en alvorlig ulykke: Et fald fra hjemmets vindue på femte sal, da hun, for første og eneste gang i sit liv, går i søvne. Hun overlever på uforklarlig vis, og vender tilbage til livet i kraft af en enorm viljestyrke. Men faldet har sat sig i hendes krop og sind som et traume, hun har svært ved at slippe fri af. Dokumentarfilmen følger Estrid gennem fem år fra ulykken, og frem til hun fylder 16 år, hvor hun forlader familien og tager på efterskole. Den portrætterer Estrids rejse mod det voksne liv og familiens helingsproces.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.