København år 2019. Finanskrisen raser stadig og er værre, end nogen kunne have forudset.
Bygninger forfalder og alt koster penge. Rumænere og polakker har underbudt al byggeaktivitet,
rockerne har overtaget politiets opgaver, og landet er styret af Danmarks Banken. Arbejdsløshed,
inflation og kriminalitet er skyhøj, hvilket har åbnet døren for et hidtil ukendt erhverv i Danmark -
dusørjægeren! Det er her, vi møder brødrene Bjarne og Jimmy Jensen. Begge står i livstruende
gæld - den ene til blodtørstige kreditorer, den anden til en pengegrisk eks-kone. De vælger derfor
at blive dusørjægere og går på jagt efter en af Europas mest eftersøgte forbrydere - Milo!
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.