Oliver er 28 år. Han studerer, hygger sig og drikker øl med vennerne, og så er han lige begyndt at date Signe. Han lever kort sagt et ret perfekt liv. Men en scanning på Rigshospitalet vender op og ned på alting. Hvad han troede var lidt ondt i ryggen, viser sig at være testikelkræft. Og fra det ene øjeblik til det andet, handler livet ikke længere om, hvad han har, men om alt det, han kan miste; Signe, sig selv - og måske livet.
Sammen med sin far og vennen, Emil forsøger Oliver at holde fast i sit gamle liv, mens han starter op på kemoterapi. Men det er ikke let at holde humøret højt og bevare troen på en rask fremtid.
Mens verden kører videre udenfor Rigets mure, øges Olivers angst og frustration. Men kan han nægte at lade kræftsygdommen vinde? Og kan han vinde kærligheden tilbage, efter alt der er sket?
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.