Ditte Gråbøl

Skuespiller. Født 22/6 1959 (D. Knudsen). Fra 1992-98 gift med filminstruktør Niels Gråbøl.

Uddannet på Aarhus Teaters elevskole 1981-84, efter at have spillet en del børneteater i Århus i slutningen af 70'erne. Fra 1984-90 ansat på Aalborg Teater, hvor hun for alvor brød igennem som komisk skuespiller. Hun har medvirket i en lang række forestillinger og revyer og, er blevet betegnet som et af de største kvindelige komiske talenter i nyere tid.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hos få skuespillere eksisterer der et så grelt misforhold mellem mager filmkarriere og stærke tv- og teaterpræstationer. At dansk film har haft så få bud efter et gudbenådet eksemplar af den sjældne race - den kvindelige komiker - er besynderligt. Tilmed viste Ditte Gråbøl allerede i sin Bodilbelønnede filmdebut, at hun i lige så høj grad mestrer den realistiske stil.

I ungdomsfilmen "Møv og Funder" (1990) er hun den 12-årige Møvs lettere udkoksede ravnemor, der er så optaget af egne problemer, at hun forsømmer sønnen. Gråbøl forsvarer rollen med en kombination af hudløst temperament og ømhed - på bunden en kærlig mor, der gør sit bedste, bare ikke godt nok.

Det samme nuancerede nærvær er der slet ikke i hendes næste moder-rolle - også i en film af den daværende ægtemand Niels Gråbøl. I hippie-satiren "Det store flip" (1998) udleverer hun kollektivkvinden, der tyranniserer sin svage ægtemand (Niels Olsen). I iveren efter at 'realisere sig selv' bliver figurens ufølsomhed nærmest grænseløs. Et harsk portræt - rigeligt skingert spillet af Gråbøl.

Meget sjovere er det, når hun "finder noget tumpet i sig selv", som hun udtrykker det, og giver den som hostende og monomant kværulerende læserbrevsskribent i "Den offentlige mening" - den kosteligt onde sektion i DR-satiren "Den Gode, den Onde og den Virk'li Sjove" (1990) i selskab med bl.a. Peter Schrøder, Niels Olsen og Kurt Ravn. Her tager hun en trist type på kornet, med en makaber intensitet, der rummer sin egen sorte komik. Og hun kan med en virtuos udnyttelse af gestikulerende anførselstegn spidde alverdens selvhøjtidelige eksperter i tv-satiren "Mere sport om lidt" (1993).

Tilsvarende behøver hun ikke mange billeder for at være urkomisk som nedslidt køkkenhjælp i "Baby Doom" (1998). Og inden da har hun skilt sig ud fra den generelle middelmådighed i en næsten ukendelig maskering som oldfruen Mathilde Melchior i tv-serien "Bryggeren" (1996). Siden er hun set som escort-luder i Ole Bornedals miniserie "Dybt vand" (1999), og hun forener det farceprægede med noget sårbart og opkørt i en hovedrolle som den hyppigt aborterende Helle i Rhea Lemans DR-serie "Hjerteflimmer" (1998).

På film bliver det dog stadig kun til biroller, og i "Dykkerne" (2000) er hun tilbage hvor hun startede i "Møv og Funder" - som mor i en ungdomsfilm. Men denne gang er rollen mere spinkel. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]