Den alternative behandler Acacia kommer galt afsted med en klient og ender med at blive dømt til en psykiatrisk udredning. Mødet mellem den - meget - alternative Acacia og den let stressede og særdeles psykofarmaka-orienterede overlæge spænder ikke godt af. Til gengæld kommer den altid positive Acacia godt ud af det med de øvrige patienter på den lukkede afdeling, og snart begynder der at ske små mirakler - eller katastrofer. Det er Dr. Bergstrøms opfattelse. Han forbyder Acacia at 'behandle' hans patienter, men er samtidig ganske blind for, at hun også er begyndt at påvirke hans medarbejdere. To verdenssyn er ved at kollidere; nogen ser pilleglasset som halvt fyldt, andre ser det som halvt tømt.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.