enda
Person

Vigga Bro

(1937 – )

Skuespiller. Født 20/10 1937. Søster til skuespiller Christoffer Bro. Mor til dramatiker Anna Bro (f. 1980).

Uddannet på Aarhus Teater 1959 og ansat der indtil 1964. Engagementer ved skiftende teatre før hun i perioden 1973-83 blev knyttet til teatergruppen Banden, hvor hun også instruerede. Herefter freelance opgaver, både i provinsen og på hovedstadsscenerne.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Mens Vigga Bro på teatret har udfoldet sig i et repertoire, der spænder fra Dario Fos skarpe kvinderoller over løsslupne farcer til regulært drama, fremtræder hun mere spagt på film. Måske hæmmes hun af en dukke-fremtoning, der i de første år accentuerer det pigede, dernæst det damede, og har det tuttenuttede som en evig fare. En stemmeføring med tendens mod det kælne udvisker kanterne yderligere.


Alligevel griber hun chancen i sin eneste hovedrolle som Louis Miehe-Renards tilgivende kone i Ellehammerfilmen "Nu stiger den" (1966) og skaber et hustruportræt af underfundig sødme. Og der er spændende erotisk-ironiske momenter i hendes fremmelige proprietærkone i "Løgneren" (1970) efter Martin A. Hansens roman, selv om hendes vedholdende interesse for Frits Helmuths pubertetsagtigt forpinte skolelærer forbliver et postulat.


Hendes mor i Tove Ditlevsen-filmatiseringen "Barndommens gade" (1986) er net og nydelig og forsødet i forhold til Ditlevsens figur. Igen kniber det med at få kanterne til at stå skarpt. Som moderen i Peter Bays hippie-satire, "Fede tider" (1996) skal hun da også først og fremmest spille vældig klog og sympatisk - og i Ole Bornedals tv-serie "Charlot og Chalotte" (1996) er hun energisk og moderlig i en lille rolle som Skagen-stylist. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Musik
Titel År Funktion Kategori
Viktor mod verden 2023 Ældre dame DK/Spillefilm
Den lille afskyelige snemand 2019 Medvirkende U/Spillefilm
Ida og Pjalte 2019 Bedste U/Spillefilm
Skammerens datter II – Slangens gave 2019 Cicerone DK/Spillefilm
Landet af glas 2018 Alva DK/Spillefilm
Coco 2018 Mamá Coco U/Spillefilm
Kubo - den modige samurai 2016 Kameyo U/Spillefilm
Hedensted High 2015 Bedstemor Tv-serie
Bonne année 2014 Majori DK/Kort fiktion
Stille hjerte 2014 Lisbeth DK/Spillefilm
Kolbøttefabrikken 2014 Dommer DK/Spillefilm
Lorax - skovens beskytter 2012 Grammy Norma U/Spillefilm
Julestjerner 2012 Kis Tv-serie
Kufferten 2012 Ragnhild DK/Spillefilm
To venner 2010 Stemme DK/Kort fiktion
Pas på pelsdyrene 2010 Stemme U/Spillefilm
Alice i Eventyrland 2010 Syvsovermus U/Spillefilm
For stor 2008 Stemme DK/Kort fiktion
En aften i Operaen 2006 Medvirkende DK/Kort fiktion
Sange fra baggrunden 2006 Simone DK/Spillefilm
Hjerteflimmer 2006 Jacqueline Tv-serie
Jul i Valhal 2005 Ragnhild Tv-serie
Peddersen & Findus 3 - Nissemaskinen 2005 Else U/Spillefilm
Kirikou og de vilde dyr 2005 Stemme U/Spillefilm
Se dagens lys 2003 Varinka Tv-film
Se til venstre, der er en svensker 2003 Svigermor DK/Spillefilm
Små ulykker 2002 Ulla, mor DK/Spillefilm
Charlie Butterfly 2002 Hans' kone DK/Spillefilm
Monas verden 2001 Vips DK/Spillefilm
Inspector Gadget 1999 Thelma U/Spillefilm
Græsrødderne 1998 Dronning Myre U/Spillefilm
Ørekonfekt 1997 Medvirkende Tv-serie
Strisser på Samsø 1997 Købmandskone Tv-serie
Fede tider 1996 Henriks mor DK/Kort fiktion
Charlot og Charlotte 1996 Emma, frisør (4) Tv-serie
Balladen om Holger Danske 1996 Shamankvinde DK/Spillefilm
Klokkeren fra Notre Dame 1996 Gertrud - gargoil U/Spillefilm
Afpresningen 1995 Medvirkende Tv-film
Alle tiders nisse 1995 Medvirkende Tv-serie
Frihedens skygge 1994 Medvirkende Tv-serie
Luischen 1993 Fru Ploug Tv-film
Bare løgn! 1991 Mormor DK/Kort fiktion
Fuglekrigen i Kanøfleskoven 1990 Duen DK/Spillefilm
Altid om søndagen 1989 Bodil Larsen Tv-serie
Kiki - den lille heks 1989 Tjenestepige U/Spillefilm
Johansens sidste ugudelige dage 1988 Fru Jørgensen Tv-serie
En hård dags nat 1987 Medvirkende DK/Kort fiktion
Barndommens gade 1986 Deres mor DK/Spillefilm
Er det løgn, hva' jeg si'r? 1978 Medvirkende Tv-film
Vinterbørn 1978 Sygeplejerske DK/Spillefilm
John, Alice, Peter, Susanne og lille Verner 1976 Lene Tv-serie
Bjergkøbing Grand Prix 1975 Stemme U/Spillefilm
Hyrder 1975 Rosa Tv-film
Askepot 1973 Medvirkende Tv-film
Vinterbyøster 1973 Dorabella/Rosa Caramella Tv-serie
Noget om nisser 1972 Røllike Tv-serie
Hotel Paradiso 1972 Victoire Tv-film
Den første kreds 1972 Fru Nadja Nertsjina DK/Spillefilm
Pelsen 1971 Soffy Tv-film
Rundt om Selma 1971 Gudrun Tv-film
Hovedjægerne 1971 Bartendersken DK/Spillefilm
Snedronningen 1970 Stemme Tv-film
Fruens moder 1970 Yvonne Tv-film
Nattergalen 1970 Stemme Tv-film
Løgneren 1970 Rigmor, frue på Næsgård DK/Spillefilm
Oktoberdage 1970 Jødisk kvinde DK/Spillefilm
Fru Mimi 1969 Medvirkende Tv-film
Hjemmet 1969 Sofie Andersen Tv-film
Mig og dig 1969 Dorrit, hans kone DK/Spillefilm
Kys til højre og venstre 1969 Lizzie DK/Spillefilm
Ta' lidt solskin 1969 Olga DK/Spillefilm
Besøg på Decembervej 1968 Legetøjsekspedient Tv-serie
Tartuffe 1968 Medvirkende Tv-film
Københavnerliv 1968 Viktoria Tv-serie
En spurv i tranedans 1968 Mine Tv-film
Tag en rask beslutning 1967 Medvirkende DK/Kort fiktion
Don Cristobal og Rosita 1967 Rosita Tv-film
Jeg er sgu min egen! 1967 Hulda DK/Spillefilm
Nu stiger den 1966 Anette, Ellehammers kone DK/Spillefilm
Søskende 1966 Søster Agnes DK/Spillefilm
Der var engang 1966 Medvirkende DK/Spillefilm
Pernilles korte frøkenstand 1964 Medvirkende Tv-film
Musik År Film Funktion
Vi kan hverken synge eller spille 1965 Halløj i himmelsengen Sang