Thneedville er ren og pæn og har alt, hvad man kan ønske sig. Så længe man ikke ønsker sig frisk luft eller fri natur. Men frisk luft kan man købe på flaske (O'Hare Air) og fri natur er der ingen, der drømmer om, undtagen Audrey. Og fordi Ted er forelsket i Audrey drager han ud for at finde et ægte levende træ (og måske vinde sig et kys). Han forlader Thneedvilles trygge, rene rammer og begiver sig ud i det mærkelige tusmørkeland uden for bygrænsen - golde, afskovede skråninger, hvor den eneste beboer i et faldefærdigt hus er Onceler. Men inden Onceler vil fortælle, hvordan træerne kan komme tilbage, må Ted høre den mærkelige historie om Lorax, skovens beskytter, om Dånende svaner, nynnende fisk og Bar-ba-loot-bjørne. Og inden dén historie giver mening, må Ted og Audrey narre sig uden om den magtfulde O'Hare, der ikke bryder sig om noget så unaturligt som et træ, der giver frisk luft!
Palads, Albertslund Biograferne, Værløse Bio, BioCity (Tåstrup), Kastrup Bio, Birkerød Bio, Baltoppen Bio 1-2, Park Bio, CinemaxX, Bio Viften (Rødovre), Empire, Kinopalæet (Lyngby), Falkoner samt 41 biografer i provinsen
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.