I serien 'LoveSex – fortællinger om kærlighed og sex' bliver publikum lukket ind i et dynamisk og sanseligt univers af hudløst ærlige fortællinger om kærlighed og sex - fortalt af unge til unge.
I 6 delvist animerede kortfilm fortæller otte unge deres personlige historier fra deres kærlighedsliv og sexliv, der krydret med egne iphone-optagelser og animerede fortolkninger af deres sex-oplevelser, giver publikum lov til at komme helt tæt på og ind i følelsen af dét at være ung, elskende og nysgerrig på sex.
Vi hører om et indre sexmonster, som Maria er bange for at lukke ud over for kæresten, Jacob, der ikke helt forstår hvorfor. Om Oliver, som er homoseksuel, og fortæller om ensomheden, før han springer ud og om at kæmpe for ikke at blive sat i bås, men bevare sin identitet. Tobias’ første gang med kæresten fungerer slet ikke og han fortæller, hvordan han nysgerrigt går på opdagelse i det forjættede nye sexland, for at lære god sex. Her lærer han bla at give finger til musik og inspireres af porno. Chaimae måtte ikke være lesbisk ifølge hendes forældres tro, og hun undertrykker sin seksualitet i mange år, indtil hun en dag siger fra. Da hun først opdager, hvor vildt det er at onanere, er hun ikke til at stoppe igen. Rikke og Nina oplever kærlighed ved første blik, men er bange for at fucke deres liv op med deres gensidige besættelse af hinanden. Nadezhda udforsker hjørnerne af sin seksualitet og nyder mange spændende sexoplevelser, indtil hun en nat rammes af følelsen af, at hun ikke længere vil have sex uden kærlighed.
6 kortfilm med otte meget forskellige mennesker, der alle har det til fælles, at de er seksuelle og elskende væsener, med alt hvad det indebærer af store følelser, tvivl, nysgerrighed og hengivenhed.
GrundoplysningerCredits
Original titel
Lovesex - fortællinger om kærlighed og sex (oversigt)
Dansk titel
Lovesex - fortællinger om kærlighed og sex (oversigt)
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.