Der skal et stort apparat til for at ekspedere den daglige post, og i tiden op til jul sættes det på en hård prøve. De sidste 5 dage før juleaften ekspederes lige så meget post som ellers på en måned. Det betyder overarbejde for det faste personale og indkaldelse af ekstramandskab. I endeløse strømme glider breve og pakker afsted på transportbåndene, og stempelmaskinerne får lov at løbe, det de kan. For at det hele kan gå glat, må afsenderne emballere pakkerne godt, skrive tydelig og rigtig adresse på alle forsendelser og sende dem afsted i god tid.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.