I 1989 sendte den skandinaviske ungdomskampagne 'Next Stop' 3.500 unge til Sovjet. 15 videohold fulgte med og dokumenterede deres oplevelser fra Brest, Tallin, Leningrad, Tjernobyl, Semipalatinsk, Komi og Moskva. Videoen her er både historien om 'Next Stop Sovjet', sammenstødet mellem russisk og skandinavisk kultur og billedet af Sovjet i opbrud, fortalt i et ekspressivt videosprog.
Videoen indeholder følgende titler i uddrag: 'Veje er som floder' af Søren Maarbjerg og Carsten Andreasen; 'The man they didn't expect' af Jeanette Schou og Jørgen Lyd; 'Polina Leningrad' af Kassandra Wellendorff; 'The Pulse of Moscow' af Jenö Farkas; 'Saburovo Moskva' af Jenö Farkas; 'Majaik - en ungdomsgulag' af Wido Schlickting; 'Moskva smog' af Knud Vesterskov og Ulrik Al Brask; 'Novosibirisk ekspres' af Poul Funder Larsen.
Produceret på Filmværkstedet. Prod. nr. 1989049.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.