»Safe Condition, Document in the Past Perfect« af billedkunstneren Lars Mathisen er en kunstvideo, som også kan bruges i uddannelsessektoren. Videoens råmateriale består af redigerede optagelser fra en ukendt dansk families private s/h 16mm film. Disse optagelser kan dateres til perioden fra 1932 til 1954 og dækker begivenheder omkring hjemmet, på arbejdet, i fritiden, ved højtider, på feriesteder o.s.v. Der er nogle historiske pejlingspunkter i materialet som f.eks. optagelser fra en rejse til Olympiaden i Berlin i 1936 og billeder fra Rådhuspladsen i København dagen efter befrielsen i 1945. Optagelserne er sat sammen med et interview med den legendariske Charles Manson, optaget i 1985. Manson taler om opdragelse, familie, moral, fængselslivet, ensomhed, erkendelse, religion, politik, økologi og historie.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.