Bjarne er oppe til mellemskoleeksamen. Han vil gerne være gartner, men hans moder vil, at han skal læse. I første omgang skal han sørge for at få en fin mellemskoleeksamen, så han kan komme i gymnasiet. Det går imidlertid ikke så godt for Bjarne, og efter en dårlig karakter i geografi, der forhindrer ham i at komme i gymnasiet, kvier han sig ved at gå hjem. Som så ofte før søger han trøst i arbejdet hos sin ven gartneren. Moderen er urolig over, at drengen ikke viser sig. Faderen griber ind og tager en rask afgørelse i spørgsmålet om drengens fremtid, så han får mulighed for at komme på sin rette hylde.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.