enda
Film

Spectator Records - op i røg

60 min.DK/Dokumentarfilm

70'erne flød med røde strømper, sjove urter, østlig filosofi - og ikke mindst musik i psykedeliske klæder. Nogen peger på Steppeulvene eller Burning Red Ivanhoe og andre mod Pan, når heltene fra den tid skal hyldes. Men i 1969 var det et lille kollektiv i et civilt rækkehuskvarter uden for Aalborg, der tog førertrøjen hvad angår de psykedeliske toner. Med tidligere journalist Jørgen Bornefelt og jazzmusiker Carsten Meinert ved roret blev det lille kollektiv til et pladeselskab, der udgav selveste Gasolins første single (i et beskedent oplag). Med lige dele hang til børnemusik, psych-folk og free jazz var Spectator Records det måske mest alsidige pladeselskab i dansk musikhistorie. Og med fuld kul på endte det hele også før det knap var begyndt med en altødelæggende brand i 1972. 'Spectator Records - Op i Røg' går bag om historien med fintfølende klarhed - blandt andet med røverhistorier fra Lis Sørensen og respekt fra Lorenzo 'Guf' Woodrose. Få alle detaljerne om dette oversete kapitel i hippiehistorien, der endelig ser dagens lys på film (CPH:DOX).
Grundoplysninger Credits
Original titel Spectator Records - op i røg
Dansk titel Spectator Records - op i røg
International titel Spectator Records - Up in Smoke
Emneord Danmark, Musikhistorie, Pladeselskaber, Spectator Records, Rock, Psykedelisk rock, 1970-1979
Instruktør Peter Eg Schwarz-Nielsen, Jesper Bro, Christopher Jon Andersen, Markus Eg Schwarz-Nielsen
Producent Nynne Selin Eidnes
Klipper Palle Demant
Produktionsland Danmark
Dansk festivalpremiere 16.03.2017, Vester Vov Vov, CPH:DOX
Kommentar I forbindelse med DVD-udgivelsen i 2019, har Spectacular Records v. Ole Nørgaard og Jens Krause-Jensen stået for ny-redigeringen af pladeselskabets diskografi.
Download PDF

Selskaber

Produktionsselskab
Producent First Lady Film
Med støtte fra Det Danske Filmværksted
I samarbejde med Foreningen til Musikkens Beskyttelse

Instruktion

Instruktion Peter Eg Schwarz-Nielsen
Instruktion Jesper Bro
Instruktion Christopher Jon Andersen
Instruktion Markus Eg Schwarz-Nielsen

Produktion

Producer Nynne Selin Eidnes

Klip

Klipper Palle Demant

Download PDF