I filmen er udgangspunktet faste billeder, men videreudviklet gennem menneskets urgamle leg med at sætte billeder på faste former. Instruktøren menneskelige skikkelser i stens overflader. Med musik af Carl Maria von Weber.
Det er Lejf Marcussens antagelse, at beskueren altid sætter sine egne ord på billedet, uanset hvad kunstnerens hensigt har været. Principperne bag denne påstand har han demonstreret i den polemiske video "Stills" fra 1979. I "Sten" fra 1982 fortsætter han ad samme spor, idet han leger "menneskets ældste leg" med videoens beskuer: Det gælder om at få øje på figurative former i sten, før kunstneren udpeger dem. "Formen er ikke bare noget, der skal pakke indholdet ind," siger Lejf Marcussen, som i mange år har været ansat som eksperimentator ved Dekorationsafdelingens Form-Atelier i DR. Han mener, der er grund til at blive mistænksom, hvis der ligger en hensigt bag billederne. "Billedmagere bør starte med materialet, formen, og så lade indholdet komme af sig selv."
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.
