enda
Person

Lejf Marcussen

(1936 – 2013)

Animator, instruktør, kunstner. Født 27. februar 1936, død 19. marts 2013. Uddannet grafiker fra Kunsthåndværkerskolen og maler fra Kunstakademiet. Han var i en årrække ansat i Danmarks Radios Dekorationsafdeling, hvor han fik mulighed for at eksperimentere.
Lejf Marcussen er et langt større navn i udlandet end herhjemme. Siden 1985 er hans værker blevet vist på filmfestivaler, universiteter og museer i en lang række lande med gæsteoptræden og forelæsninger på bl.a. Museum of Modern Art, National Filmboard of Canada, Havard, Berkeley og Roms Universitet, samt herhjemme på Nationalmuseet og Arken. I 1990 modtog han, som den første europæer The Norman McLaren Heritage Award for sin samlede produktion. Lejf Marcussen hører til de billedmagere, som ikke tager udgangspunkt i ord eller illustrationer, men som via grundforskning i billedernes materiale lader en visuel verden vokse frem. En stærk inspiration for ham var Piotr Kamlers kortfilm 'Le Pas' fra 1975.
Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Angeli 2002 Instruktion, Manus DK/Kort fiktion
Kulturmøde 1994 Instruktion DK/Eksperimentalfilm
Lucifers blyant 1992 Instruktion, Manus DK/Eksperimentalfilm
Den offentlige røst 1988 Instruktion, Foto DK/Eksperimentalfilm
Babylon Blaster 1985 Instruktion DK/Eksperimentalfilm
Tonespor 1983 Instruktion DK/Eksperimentalfilm
Sten 1982 Instruktion, Foto, Animation DK/Eksperimentalfilm
Ekko fra et brev 1982 Instruktion DK/Eksperimentalfilm
Maskedrifter 1981 Instruktion DK/Eksperimentalfilm
Lederkonkurrence 1978 Instruktion, Animation DK/Eksperimentalfilm
Stills 1978 Instruktion DK/Eksperimentalfilm
Et billede 1977 Instruktion DK/Eksperimentalfilm