Et solbeskinnet landskab. Grønt og frodigt. Sindbilledet på vor barndoms danske sommer på landet. Fra før verden gik af lave. Gennem disse landskaber kører Åge hver dag sin bus. Det har han gjort i over en menneskealder. Bussen var engang en vital del af samfundet. I dag er der i hvert fald ingen, der benytter den; men Åge kører trodsigt hver dag. Hvorfor? Er det en kamp for at fastholde en uskyldig fortid? Men snart vil en begivenhed indtræffe, der på en nat vil føre Åge frem i nutiden.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.