En beskrivelse af de danske folkebibliotekers historie og organisation. Filmen, som indeholder flere dramatiserede tableauer, begynder med en gengivelse af H.C. Andersens eventyr "Nissen og Spækhøkeren". Derpå vises almuens vågnende læsetrang i et glimt af en Jeppe Aakjærsk hyrdedrengsskildring, og det antydes, hvorledes Ingemanns historiske romaner gik ud over landet og lærte store dele af datidens ungdom at læse. Oplysningsselskaber og forlag kom den vågnende læsetrang i møde gennem udgivelsen af gode bøger i billige udgaver. Til sidst fortæller filmen om folkebiblioteketsvæsenets opståen.
Filmen er optaget for Danske Ungdomsorganisationers Udvalg for Aktionen mod Smudslitteraturen.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.