Aage Fønss

Skuespiller, operasanger. Født 12/12 1887, død 1/10 1976 - 88 år gammel. Den yngste af de tre Fønss-brødre (som også tæller Olaf og Johannes) fra Århus. Gift med skuespillererinden Gudrun Carlsson, kaldet Kylle.

Uddannet skuespiller og sanger. Debuterede på Dagmar-teatret i 1906, i perioden 1912-17 ansat som bayersk hofopersänger i München, fra 1917-63 knyttet til Det kgl. Teater.

Debuterede hos Fotorama i 1910, hvor han spillede med i ca. 8 film, indtil han i 1912 kom til Nordisk Film. Her medvirkede han i en lille håndfuld film og vendte efter en pause tilbage til selskabet i 1919, hvor det blev til en række større roller for den smukke og statelige skuespiller. Havde engagement hos Deutsche Bioscop i Berlin i 1916.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Med et udtryk fra de svundne tider, hvor han i høj grad hører til, var han 'en statelig mand' og blev naturligt henvist til roller som professor, direktør, sagfører eller bestyrelsesformand. At han som operasanger havde fået 'sin stemme lagt', gav ham et endnu stærkere præg af fornemhed. Men han var ingen stivstikker og kunne være morsom, når lejlighed gaves.

Han begyndte filmkarrieren så tidligt som 1910 i århusianske stumfilm, men vil mest huskes som Marguerite Vibys aldrende kavalér i tre film fra perioden 1937-40. Selv om han er over 50 - præcis 22 år ældre end Viby - optræder han som Vibys efterstræbte professor i "Mille, Marie og mig" (1937), hvor hun må udgive sig for at være to andre kvinder for at få hans så højt attråede opmærksomhed. Også i "Komtessen på Steenholt" (1939) får han Viby, tilmed i konkurrence med sin flotte filmsøn Knud Rex. Men hans bedste film sammen med Viby er klart "En Pige med Pep" (1940), hvor han ikke får hende, men til gengæld kan slappe af og fuldt ud spille sin alder som grånende charmør.

Siden blev han mest brugt som en distingveret autoritetstype. Hans spillestil er lidt gammeldags markerende, og han er karikeret som Peter Sabroes dødsfjende i "Kampen mod uretten" (1949). Helt op i sin høje alderdom holdt han sig åndsfrisk, men filmroller blev minimale. Han har en minirolle som kammertjener i "Harry og kammertjeneren" (1961) og ses i en kuriøs gæsteoptræden som skægget olding i Gabriel Axels filmforsvar for pornoens frigivelse, "Det kære legetøj" (1968) - kvindekær til det sidste. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]