I et pensionat i den indre by bor den unge frøken Flora Sørensen, en frisk og munter lille københavnerinde. Det er hendes ærgerrighed at blive journalist, og hun klaprer ihærdigt til langt ud på natten på sin skrivemaskine til grammofon-akkompagnement, hvilket ofte giver anledning til spektakler med de andre pensionærer. Foreløbig er lille Flora ikke nået ret langt på jouranlistikkens vanskelige vej. Hun har hidtil kun fået antaget nogle smånyheder og må føre en stadig kamp med travlt optagne redaktionssekretærer, der ikke synes at værdsætte et nyt talent.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.