Instruktør, født 1981 i Teheran, Iran. Har publiceret flere korte historier på persisk og har samarbejdet med en række iranske bogforlag og tidsskrifter. I 2002 opgav han sine studier på Teheran Polytechnic University og rejste til Europa, hvor han bosatte sig i Stockholm og begyndte at læse arkitektur. Dimitterede i 2007 med en BA i arkitektur.
Ali Abbasi er uddannet fra instruktørlinjen på Den Danske Filmskole i 2011. Hans spillefilmdebut, 'Shelley' (2016), fik premiere på Berlinalen. Abbasis svensk-danske 'Grænse' (2018) vandt hovedprisen i Un Certain Regard på Cannes Festivalen.
Abbasis tredje spillefilm, 'Holy Spider' (2022), deltog i hovedkonkurrencen på Cannes Festivalen, hvor Zar Amir Ebrahimi vandt for bedste kvindelige skuespiller. Filmen har siden været udtaget til en lang række prominente festivaler, blandt andet i Toronto, Austin, Busan og London.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.