Anders Hove

Skuespiller. Født 16/1 1956.

Uddannet på Statens Teaterskole 1983.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hans højst usædvanlige karriere rækker fra amerikanske soap-serier og hovedroller i Hollywood-B-film til smalle danske art-film og succesrige Dogme-produktioner.

Ledetråden er en indiskutabel filmudstråling fra det mørke blik og de markerede træk. Bitter erfaring synes at have aflejeret sig i hans næsten forgræmmede ansigt, der ofte er blevet brugt i skurkeroller. Bortset fra "To mand og en sofa" (1994) har han herhjemme kun spillet biroller - som han til gengæld næsten altid får gjort interessante.

Han debuterer - køn, følsom og glatansigtet - som slumstormeren Nalle i Erik Ballings "Midt om natten" (1984), medlem af Kim Larsens band. Ikke en rolle med meget kød på, men efter to småroller får han et mindre gennembrud som Kirsten Lehfeldts eks-kæreste, musikeren Finn, i Helle Ryslinges "Flamberede hjerter" (1986). Her giver han - med en vis bunden varme - et karismatisk portræt af en frihedselskende randeksistens og skaber sammen med Kirsten Lehfeldt flere af filmens bedste scener.

Mærkeligt nok førte det ikke til særlig interessante opgaver, og han udfolder sig derpå især i USA i B-film og tv-serier, inden han vender hjem for at spille skørtejægeren i Amir Rezazadehs minimalistiske lav budget-kammerspil "To mand i en sofa" (1994). Selv om en anden af dansk films bedste mandlige skuespillere, Peter Hesse Overgaard, er hans medspiller (som hans kvindesky ven), var modtagelsen kølig.

Men i sidste halvdel af 1990'erne har Hove konsolideret sin position som markant birolleskuespiller. Med solbriller og dagbladet Information stikkende op af jakkelommen er han en isnende fader-skikkelse i Lars von Triers Dogme-film "Idioterne" (1998), udøvende sin tavse magt over datteren i kollektivet, Louise Mieritz. Og i Søren Kragh-Jacobsens Dogmefilm nr. 3, "Mifunes sidste sang" (1999) er han endnu mere skurkagtig som liderlig landbo.

Hans amerikanske karriere er et kapitel for sig, ikke kunstnerisk betydelig, men kuriøs. Hele fire gange var han den umætteligt blodtørstige, transsylvanske vampyr Radu i serien af skrækfilm "Subspecies" - primitive B-filmchok hurtigt henvist til videobutikkernes hylder. - "Vi skal sgu være glade for, at det trods alt kun er en brøkdel af amerikanske film, som havner i danske biografer", lyder hans egen kommentar til disse film. Han har også haft en fast rolle som den vanvittige europæer Cesar Faison i den populære soap-serie "General Hospital" (1990-92 og 1999-2000). En rolle, som har gjort hans ansigt mere kendt i USA end i Danmark, og som han også spillede i tv-serien "Loving" (1993). Desuden har han i biroller medvirket i thrillerne "Critters 4" (1991) og "The Silencer" (1992) og i tv-filmen "Cagney & Lacey: The Return" (1994). Han har også haft en birolle i den tysk-canadiske tv-serie "Macht der Leidenschaft" ("Family Passions") fra 1994. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]