Notater om kærligheden er hverken en dokumentarfilm eller en egentlig spillefilm, men et billeddigt. Claus Nissen bruges som gennemgående figur. En række nøgternt registrerende tableauer illustrerer kærligheden og dens udtryksformer, dels hos os selv og ud fra instruktørens egne associationer, dels hos mennesker på den anden side af jordkloden. Jørgen Leth fører bl.a. tilskueren til Trobriandøerne i Melanesien, hvor hans "helt", etnografen Bronislaw Malinowski, i tyverne udførte sin banebrydende feltforskning og beskrev de indfødtes seksualliv.
Filmen består af både farve og sort-hvid optagelser.
Mere information
Søren Birkvad: "Verden er leth. En bog om Jørgen Leths film og forfatterskab". Odense Universitetsforlag 1992, s. 60-62.
Lasse Ellegaard: Notater om en mesterlig film. Levende Billeder 9/1989.
Kassandra Wellendorf: Et blankt stykke papir. Kosmorama 190/1989.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.