enda
Person

Anders Morgenthaler

(1972 – )

Instruktør, født 1972. Uddannet animationsinstruktør fra Den Danske Filmskole i 2002. Afgangsfilmen den animerede kortfilm 'ARAKI - The Killing of a Japanese Photographer' blev udvalgt til kortfilmkonkurrencen på Berlin International Film Festival 2003 og Poitiers Rencontres Henri Langlois Festival 2003, hvor filmen vandt the French Critic's Prize. Filmen blev ligeledes vist på Cannes Film Festival 2003. Før filmskolen læste Anders Morgenthaler Interactive Design på Koldings Designskole, hvor han tog eksamen i 1998.

I 1999 var han en af grundlæggerne af selskabet TV-Animation, hvor han skabte og instruerede flere animerede TV-serier, såsom 'KatjaKaj & BenteBent' og 'The Nelly Nut Show'.

Morgenthaler debuterede som spillefilminstruktør med det animerede hævndrama 'Princess', udvalgt som åbningsfilm ved Directors Fortnight-programmet (la Quinzaine des Réalisateurs) i Cannes 2006. Filmen har efterfølgende deltaget på mange øvrige filmfestivaler rundt om i verden, blandt andre Toronto International Film Festival, Melbourne Film Festival og London Film Festival.

Morgenthaler instruerede senere den psykologiske gyser 'Ekko' (2007), animationsfilmen 'Æblet & Ormen' (2009), dramaet 'I am Here' (2014) og børneanimationsfilmen 'Mugge og vejfesten' (2019). Han var med til at skrive manuskripterne på alle fire film.

Anders Morgenthaler og hans kreative partner Mikael Wulff er skaberne af den daglige stribe i Politiken, WulffMorgenthaler. De to har ligeledes lavet en TV-serie for DR2, hvor Wulff, Morgenthaler og deres dukkevenner Dolph, en fascistisk flodhest og Margit, et politisk korrekt kvindeligt egern, introducerer forskellige kortfilm. WulffMorgenthaler-striben er ligeledes udviklet til en animeret serie for MTV Europe.
Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Mugge og Super Happy 2025 Instruktion DK/Spillefilm
Mugge & hans mærkelige hjerne 2022 Instruktion, Manuskriptforfatter DK/Spillefilm
Organiseret vildskab 2022 Droneoperatør DK/Dokumentarfilm
Try Hard 2021 Instruktion, Hovedforfatter Fiktionsserie
70/30 2021 Animationskonsulent DK/Dokumentarfilm
Mugge & vejfesten 2019 Instruktion, Thorbjørn, Manuskript, Texture DK/Spillefilm
Når solen skinner 2016 Executive producer DK/Spillefilm
Anton90 2015 Executive producer Tv-serie
I am Here 2014 Instruktion, Manus DK/Spillefilm
Free the Mind 2012 Tegninger DK/Dokumentarfilm
Carsten og Gitte fejrer fødselsdag 2011 Instruktion Spil
Carsten og Gitte passer dyr 2011 Instruktion Spil
Carsten og Gitte på arbejde 2011 Instruktion Spil
Carsten og Gitte lejer hospital 2011 Instruktion Spil
Carsten og Gitte vælter skoven 2011 Instruktion Spil
Carsten og Gitte leger med maden 2011 Instruktion Spil
Testamentet 2011 Konsulent DK/Dokumentarfilm
Carsten & Gittes Vennevilla 2009 Instruktion
Æblet & Ormen 2009 Instruktion, Fugl, Manuskript, Character design DK/Spillefilm
Carsten & Gittes filmballade 2008 Instruktion, Stemme, Konceptuerende instruktør, Instruktør (Carsten & Gitte), Forfatter (Carsten & Gitte), Instruktør (Bjarnes tænder) DK/Kort fiktion
Ekko 2007 Instruktion, Manus DK/Spillefilm
Eat shit and die 2007 Instruktion, Manus DK/Kort fiktion
Princess 2006 Instruktion, Manus DK/Spillefilm
Den lille pige med svovlstikkerne 2005 Anders Morgenthaler Tv-film
Dykkeren i min mave 2003 Medvirkende, Foto DK/Dokumentarfilm
Araki - The Killing of a Japanese Photographer 2002 Instruktion, Manus DK/Kort fiktion
Tyr 2002 Instruktion, Manus DK/Kort fiktion
Katjakaj & Bentebent 1 2001 Instruktion
Katjakaj & Bentebent 2 2001 Instruktion
Kissmeyer Basic 2001 Grafik Tv-serie