Skuespiller. Født 3/7 1936 i Norge, død 11/11 2017. Gift med skuespiller Marie-Louise Coninck (f. 1936).
Flyttede til Danmark i 1956 og uddannede sig til skuespiller på Aalborg Teater. Holdt i en periode pause fra skuespilleriet, men vendte tilbage til scenen i 1974, hvor han bla. havde engagement ved Gladsaxe Teater indtil midt i 80'erne. Siden har han optrådt i mere eksperimenterende forestillinger, men også på Det kgl. Teater.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
Få danske skuespillere - og han er at regne for dansk, selv om han er født og tilbragte ungdomsårene i Norge - har samme presence som Baard Owe. Som ung var han køn, slank og intens, med hældning mod det sørgmodige; med alderen er han blevet sej og senet, og hans figurer præges nu som regel af det dæmoniske eller excentriske. Med sin let syngende accent der afslører det norske, er han en skuespiller, der formår at fylde lærredet med en styrke, der altid er mere sjælelig end fysisk.
Bedst er hans talent udnyttet i den rolle, han også er mest kendt for - som den besatte professor Bondo i Lars von Triers "Riget" (1994) og "Riget II" (1997), en figur skrevet specielt til ham af von Trier, der forstår at værdsætte autentisk særhed. Her spiller han uden de store armbevægelser både vanviddet, komikken og tragedien hos lægen, der lader en kræftsvulst indoperere i sig selv for at kunne fuldføre sin forskning.
Læge er han også i sin debut, farveladefilmen "Jetpiloter" (1961), ikke lige hans genre, og han ses derpå i englænderen Harry Watts "Den hvide hingst" (1961), produceret af Laterna - efter at Susse Wold i en artikel i Ekstra Bladet havde nævnt ham som én blandt en håndfuld unge skuespillere, der var værd at give en chance.
Han forsøgte sig som popstjerne i det danske Melodi Grand Prix i 1962 og fik en lille rolle som Ghita Nørbys forelskede, teologistuderende nabo i Erik Ballings "Hvis lille pige er du?" Nu tegnes et mønster - Owe er decideret alvorsmand, hvilket her udnyttes komisk.
I 1964 har han en af sine mest kendte roller som den unge fattige komponist i Carl Th. Dreyers stiliitisk ekstreme sidste film, "Gertrud". Kønt fremstiller han figurens blanding af alvors- og svigefuldhed og slipper helskindet fra den svære opgave. Ellers blev det mest til småroller i forskellige folkekomedier: vi ser ham f.eks. som Morten Korch-helt i "Krybskytterne på "Næsbygård" (1966) - med brintet hår for at illudere Ib Mossins bror - og som en af de snerrende skurkagtige brødre i en anden Korch-film, "Brødrene på Uglegården" (1967).
Mere serøist har han to hovedroller i norske film: "Episode" (1963), der er et kammerspil for tre personer, og "Smuglere" (1968), hvor han er en arbejdsløs arkitekt, der bliver smugler. Arthur Omre har leveret forlæg.
I 1975 forsvarer han med et vist held endnu en svær, større rolle: i den mislykkede kønsdebatfilm "Violer er blå" er han igen alvorsmand som Lisbet Lundquists gammeldags kæreste, der ikke deler
hendes forkærlighed for fri seksuel eksperimenteren.
Han ses i 1983 som tysk officer i Besættelsesfilmen "Forræderne", og i 1995 medvirker han som en af fortællerne i Torben Skjødt Jensens visuelt suggestive portrætfilm "Carl Th. Dreyer - min metier" - og hans udstråling af sært nærvær har næppe nogensinde været større.
Denne præstation som sig selv og hans Bondo i "Riget" (1994) og "Riget II" (1997) gav langt om længe bedre roller. Han lyser op i en kulsort komisk præstation som svært hostende invalidepensionist i den demonstrativt barske "Portland" (1996); han er vildt og underholdende ude i hampen som den fanatiske sekt-leder pastor Zeem i Ole Bornedals tv-serie "Charlot og Charlotte" (1996); og han tager sig stilfuld ud i sort som en gammeldags dæmonisk skurk i ungdomskrimien "Dykkerne" (2000). Endelig ses han i tv-serien "Hotellet" (2000-01) tilbage i det overnaturlige element fra Riget som Hotel Fabers spøgelses-plagede vagtmester John. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Christian IV - Den sidste rejse | 2018 | Christian IV | DK/Spillefilm |
Lad de døde hvile | 2018 | Bartholinus | DK/Spillefilm |
Good Favour | 2017 | Peter | DK/Spillefilm |
QEDA | 2017 | Fugleherre | DK/Spillefilm |
Whole | 2014 | Uhlrik | DK/Kort fiktion |
Copenhagen | 2014 | Mads | U/Spillefilm |
Sølvtråd | 2013 | Iri | DK/Spillefilm |
Halvbroderen | 2013 | Flemming Brandt | Tv-serie |
Drengestreger | 2012 | Klavs' farfar | DK/Kort fiktion |
Headhunterne | 2011 | Sindre Aa | U/Spillefilm |
Sandheden bag den grønne benzin | 2009 | Stemme | DK/Dokumentarfilm |
Be Here Now | 2009 | Old Man | DK/Kort fiktion |
Winnie og Karina - The Movie | 2009 | Vidar Vidarson | DK/Spillefilm |
Julefrokosten | 2009 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
Kærlighedens dualisme | 2008 | Kristian | DK/Kort fiktion |
Det som ingen ved | 2008 | Hemmingsen | DK/Spillefilm |
Comeback | 2008 | Roland | DK/Spillefilm |
O'Horten | 2007 | Odd Horten | U/Spillefilm |
Andre omgang | 2007 | Far | U/Spillefilm |
Pigen som ville ned på jorden | 2007 | Hypnotisør | DK/Kort fiktion |
Pigen der ville ned på jorden | 2007 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Genskabelsen | 2006 | Præst / Læge | DK/Kort fiktion |
Jackpot | 2005 | Hans Andersen | DK/Kort fiktion |
Danslärarens återkomst | 2004 | Hereira | Tv-serie |
Torremolinos 73 | 2003 | Dr. Johansen | U/Spillefilm |
Charlie Butterfly | 2002 | Hans | DK/Spillefilm |
Blod | 2002 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Farveløse verden | 2002 | Hr. Larsen | DK/Kort fiktion |
Le grand final | 2000 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Halgrims død | 2000 | Den vise mand | DK/Kort fiktion |
Dykkerne | 2000 | Eric | DK/Spillefilm |
Hotellet | 2000 | John | Tv-serie |
Nana | 1999 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Blot en drengestreg | 1998 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Im Laboratorium des Doktor von Trier: Zurück zur Magie des Kinos | 1998 | Medvirkende | Tv-dokumentar |
Sisyfos verden | 1997 | Fortæller | DK/Kort fiktion |
Svensk roulette | 1997 | Foged | DK/Kort fiktion |
Riget II | 1997 | Palle Bondo | DK/Spillefilm |
Dimension | 1997 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Ørnens øje | 1997 | Broder Sune | DK/Spillefilm |
TAXA | 1997 | Otto | Tv-serie |
Charlot og Charlotte | 1996 | Pastor Zeem (3+4) | Tv-serie |
Portland | 1996 | Kaj, pensionist | DK/Spillefilm |
Carl Th. Dreyer - Min metier | 1995 | Medvirkende | DK/Dokumentarfilm |
Pocahontas | 1995 | Høvding Powhatan | U/Spillefilm |
I Lars von Triers rige - en mand og hans tv-serie | 1994 | Sig selv | Tv-dokumentar |
Riget | 1994 | Palle Bondo | DK/Spillefilm |
To mand i en sofa | 1994 | Præst | DK/Spillefilm |
Sort høst | 1993 | Fodermester Voldby | DK/Spillefilm |
Landsbyen | 1991 | Tilflytteren | Tv-serie |
Europa | 1991 | Mand med papirer | DK/Spillefilm |
Drengene fra Sankt Petri | 1991 | Fængselsbetjent | DK/Spillefilm |
1814 | 1989 | Edmund Bourke | Tv-serie |
Notater om kærligheden | 1989 | Medvirkende | DK/Eksperimentalfilm |
Medea | 1988 | Aigeus | Tv-film |
Arilds tid | 1988 | Alchemedes | U/Spillefilm |
De saliges ø | 1986 | Forhørslederen | DK/Kort fiktion |
Niels Klims underjordiske rejse | 1984 | Tomopoloko | Tv-serie |
Suzanne og Leonard | 1984 | "Svanen" | DK/Spillefilm |
For menneskelivets skyld | 1983 | Mand | Tv-film |
I Johannes verden | 1983 | Sømand | Tv-film |
Rejseholdet | 1983 | Kims far | Tv-serie |
Forræderne | 1983 | Obersturmbannführer Bennedsen | DK/Spillefilm |
Næste week-end | 1982 | Medvirkende | Tv-film |
Protesten | 1982 | Vanek | Tv-film |
Glade jul | 1982 | Medvirkende | Tv-film |
Sigurd Fafnersbane | 1981 | Stemme | DK/Kort fiktion |
Historien om en moder | 1977 | Stemme | DK/Kort fiktion |
Sofies skolegang | 1977 | Lærer Sorøe | Tv-film |
Fortsættelse følger | 1977 | Hugo | Tv-serie |
En by i provinsen | 1977 | Marcus Faber | Tv-serie |
Brand-Børge rykker ud | 1976 | Agent | DK/Spillefilm |
Strømer | 1976 | Skalle, journalist | DK/Spillefilm |
Violer er blå | 1975 | John | DK/Spillefilm |
Sønnen fra Vingården | 1975 | Anders, borgmesterens søn | DK/Spillefilm |
Den sårede filoktet | 1974 | Medvirkende | Tv-film |
Viceværten | 1971 | Mick | Tv-film |
Christa | 1971 | Torben | U/Spillefilm |
Den lige vej | 1970 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Med politiet i hælene | 1969 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Det er måske det, der har gjort os så smukke | 1969 | Medvirkende | Tv-film |
Det var en lørdag aften | 1968 | Værtshusgæst | DK/Spillefilm |
En dosis polyxethylensorbitanmonolaurat... | 1967 | Instruktion, Medvirkende | Tv-film |
De forsvundne breve | 1967 | Bøllen | DK/Kort fiktion |
En nat i august | 1967 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Brødrene på Uglegaarden | 1967 | Viggo | DK/Spillefilm |
Ankomst indtil videre | 1967 | Medvirkende | Tv-film |
Smukke-Arne og Rosa | 1967 | En mystisk udlænding | DK/Spillefilm |
Søskende | 1966 | Allan | DK/Spillefilm |
Krybskytterne på Næsbygaard | 1966 | Thomas, skovhugger | DK/Spillefilm |
Gys og gæve tanter | 1966 | Gartner Sørensen | DK/Spillefilm |
Farligt sving | 1965 | Medvirkende | Tv-film |
Mille, Marie og mig | 1965 | Victor | Tv-film |
Morder uden betaling | 1965 | Medvirkende | Tv-film |
Mit navn er Istvan | 1964 | Speaker | DK/Dokumentarfilm |
Gertrud | 1964 | Erland Jansson | DK/Spillefilm |
Sikke'n familie | 1963 | Peter Winther | DK/Spillefilm |
Skovtur på slagmarken | 1963 | Medvirkende | Tv-film |
Hvis lille pige er du? | 1963 | Johannes | DK/Spillefilm |
Livet er jo dejligt | 1962 | Medvirkende | Tv-film |
Nytårsspil 1962 | 1962 | Medvirkende | Tv-film |
Alle I unge elskende | 1962 | Harvey Green | Tv-film |
Den hvide hingst | 1961 | Hans, læderjakke | DK/Spillefilm |
Jetpiloter | 1961 | Flyverlæge | DK/Spillefilm |