Skuespiller, instruktør, producent. Født 28/5 1929, død 6/1 1992 - 62 år gammel. Dannede par med skuespillerinde Lily Broberg (1923-89).
Uddannet på Privatteatrenes elevskole, hvorefter han fik en kort skuespillerkarriere, idet han fra 1957 hovedsageligt udfoldede sig som instruktør og producent.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
Han fandt aldrig for alvor sit rollefag, hverken på teater eller film. I stedet udfoldede han sig energisk som instruktør, producent, filmskoleleder og kulturpersonlighed med tæt tilknytning til Socialdemokratiet og med karrierekulmination i 1960'ernes første år. Siden gik det støt nedad bakke.
Om spilletalentet kan der ikke herske tvivl. Med sit markante musvåge-fysiognomi kan han projicere kølig farlighed og sær uberegnelighed. Blot er der alt for langt mellem de skurkeroller, der klart ligger bedst for ham.
Han starter i en lille rolle som jazz-begejstret rigmandssøn i "Vi som går køkkenvejen" (1953). Dens instruktør, Erik Balling, så talent nok til at give ham en større rolle som omrejsende gøgler i den historiske "Kongeligt besøg" (1954), men her mangler Christensen umiddelbarhed. Til gengæld er han i Annelise Hovmands "Ingen tid til kærtegn" (1957) intet mindre end fremragende i en lille rolle som kejtet fyr, der er faretruende interesseret i filmens 8-årige hovedperson.
Han er troværdigt undermåler-snedig som lederen af trækkerdrengebanden i "Bundfald" (1957) og ganske pudsigt campet som fej skurk i sit eget makværk "Syd for Tana River" (1963 - medinstrueret af Sven Methling).
Efter nogle ligegyldige småroller viser han dæmonisk udstråling som illusionisten i Ole Roos' og Kirsten Thorups tv-spil fra 1971, "Sæsonen slutter", og han har flot, skarpskåren profil som iskold narkohandler i Jørgen Leths "Det gode og det onde" (1975), også en lille rolle, men milimeterpræcist tegnet. Til gengæld er hans hjertekirurg i Lars Brydesens "Hjerter er trumf " (1976), hans største rolle siden "Tana River", uden gennemslagskraft. Og hans ordenspolitimand i "Manden, der ville være skyldig" (1990) bidrager kun til filmens ufrivillige præg af selvparodi. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Manden der ville være skyldig | 1990 | FBS 1 | DK/Spillefilm |
Farlig leg | 1990 | Executive producer | DK/Spillefilm |
Sundhedsfarlige boliger - Københavns boligkomission 1939-1989 | 1989 | Instruktion | DK/Dokumentarfilm |
Rejseholdet | 1983 | Instruktion, Manus | Tv-serie |
Førstehjælp ved hjertestop | 1982 | Instruktion, Manus, Klip | DK/Dokumentarfilm |
Attentat | 1980 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Nævningene | 1980 | Instruktion, Manus | Tv-serie |
LO, det er mig! | 1979 | Instruktion, Manus | DK/Dokumentarfilm |
Velbekomme | 1979 | Instruktion | DK/Dokumentarfilm |
Strandvaskeren | 1978 | Manus | Tv-serie |
Familien Gyldenkål vinder valget | 1977 | Instruktion | DK/Spillefilm |
En by i provinsen | 1977 | Instruktion | Tv-serie |
Jorden er flad | 1977 | Klippekoordinator | DK/Spillefilm |
At ryge | 1977 | Producer | DK/Dokumentarfilm |
Spøgelsestoget | 1976 | Instruktion, Manus, Stationsfunktionær | DK/Spillefilm |
Hjerter er trumf | 1976 | Dr. Berg, hjertekirurg | DK/Spillefilm |
Det gode og det onde | 1975 | Medvirkende | DK/Eksperimentalfilm |
Hånden på hjertet - passer du på det? | 1972 | Instruktion | DK/Dokumentarfilm |
Hovedjægerne | 1971 | Instruktion, Manus, Produktion | DK/Spillefilm |
Sæsonen slutter | 1971 | Leon | Tv-film |
Med kærlig hilsen | 1971 | Tyveknægt i 1932 | DK/Spillefilm |
I morgen, min elskede | 1971 | Korrekturlæser | DK/Spillefilm |
Christa | 1971 | Supplerende dialog | U/Spillefilm |
Det er nat med fru Knudsen | 1971 | Producent | DK/Spillefilm |
Oktoberdage | 1970 | Instruktion, Manus | DK/Spillefilm |
Muffen | 1970 | Instruktion, Produktion | Tv-film |
Lille land - hvad nu? | 1970 | Instruktion | DK/Dokumentarfilm |
Smuglerne | 1970 | Manus | Tv-serie |
Mordskab | 1969 | Instruktion, Manus | DK/Spillefilm |
Min bedstefar er en stok | 1968 | Produktion | DK/Kort fiktion |
Dage i min fars hus | 1968 | Producer | DK/Spillefilm |
Thomas er fredløs | 1967 | Hitler | DK/Spillefilm |
Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet | 1967 | Falconetti | DK/Spillefilm |
Ka' De li' østers? | 1967 | Manus, Producer | Tv-serie |
Den røde kappe | 1967 | Producent | DK/Spillefilm |
Naboerne | 1966 | Instruktion, Manus, Produktion | DK/Spillefilm |
Ih, du forbarmende! | 1966 | Max Threllis, Producent | DK/Spillefilm |
Utro | 1966 | Producent | DK/Spillefilm |
Støvsugerbanden | 1963 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Syd for Tana River | 1963 | Instruktion, Dupont | DK/Spillefilm |
Hvad med os? | 1963 | Producer | DK/Spillefilm |
Svinedrengen og Prinsessen på ærten | 1962 | Instruktion | DK/Kort fiktion |
Sømænd og svigermødre | 1962 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Filmdesorientering | 1962 | Produktion | DK/Kort fiktion |
Weekend | 1962 | Produktion | DK/Spillefilm |
Dilemma | 1962 | Produktionsleder | DK/Spillefilm |
Harry og kammertjeneren | 1961 | Instruktion, Manus | DK/Spillefilm |
Domsafsigelsen | 1961 | Instruktion | Tv-film |
Bacchusfesten | 1961 | Instruktion | Tv-film |
Britannicus | 1961 | Medvirkende | Tv-film |
Man kan aldrig vide | 1960 | Medvirkende | Tv-film |
Den sidste vinter | 1960 | Associate producer | DK/Spillefilm |
Pigen i søgelyset | 1959 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Kærlighedens melodi | 1959 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Pigen og vandpytten | 1958 | Instruktion, Manus | DK/Spillefilm |
Forretning er forretning | 1958 | Instruktion | Tv-film |
Forellen | 1958 | Instruktion | Tv-film |
6-dagesløbet | 1958 | Kurt, cykelrytter | DK/Spillefilm |
Gaslys | 1957 | Instruktion | Tv-film |
Dreamy | 1957 | Medvirkende | Tv-film |
Glasmenageriet | 1957 | Medvirkende | Tv-film |
Bundfald | 1957 | Kaj | DK/Spillefilm |
Hvor går Karl hen? | 1957 | Medvirkende | DK/Dokumentarfilm |
Ingen tid til kærtegn | 1957 | Gustav, karl | DK/Spillefilm |
Mig og min familie | 1957 | Danseinstruktør | DK/Spillefilm |
Telefonboksen | 1956 | Instruktion | Tv-film |
Et opgør | 1956 | Instruktion | Tv-film |
Der kom en dag | 1955 | Frihedskæmper | DK/Spillefilm |
Tran | 1954 | Medvirkende | Tv-film |
Kongeligt besøg | 1954 | Sangeren, Sang | DK/Spillefilm |
Jan går til filmen | 1954 | Instruktørassistent | DK/Spillefilm |
Hallo, derude | 1953 | Medvirkende | Tv-film |
Politikens filmjournal 189 | 1953 | Medvirkende | Dokumentariske optagelser |
Vi som går køkkenvejen | 1953 | Erik | DK/Spillefilm |
En dag i Danmark | Instruktion | DK/Dokumentarfilm |
Musik | År | Film | Funktion |
---|---|---|---|
En yndig og ydefuld sommertid | 1954 | Kongeligt besøg | Sang |
De døde alle af hungersnød | 1954 | Kongeligt besøg | Sang |