Efter tolv års ophold i USA vender Kirsten hjem til sin far sammen med sin amerikanske mand og parrets elleveårige søn. Faderen er en hård og kold forretningsmand, hun aldrig har været på bølgelængde med. Ægtefællerne går snart fra hinanden, og Kirsten træffer en tidligere ven. Faderen dør, netop som han er ved at få et godt forhold til barnebarnet.
Denne dansk-amerikanske samproduktion løb ind i flere vanskeligheder og var to år undervejs. Den blev indspillet på engelsk, men herhjemme udsendt i en version, der var eftersynkroniseret på dansk. Alle fandt eftersynkroniseringen mislykket, og anmeldere kaldte i øvrigt den Bergman-inspirerede film seriøs, men anstrengt og kedelig. For at få filmen tilladt for børn accepterede udlejerne, at filmcensuren fraklippede 25 meter.
Rollen som faderen blev Gunnar Laurings sidste.
Kilde: Peter Jeppesen, Ebbe Villadsen og Ole Caspersen: 'Danske spillefilm 1968-1991' (1993).
Censurnr. 88414 og 88413
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.