enda
Person

Bjørn Watt-Boolsen

(1923 – 1998)

Skuespiller. Født 20/6 1923, død 28/12 1998 - 74 år gammel. Gift med skuespiller Lis Løwert (f. 1919).

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1942-44 med debut på teatret i 1943. Herefter ansættelse på Folketeatret, hvor han også fungerer som iscenesætter. I 1959 sætter han sig i direktørstolen og leder Folketeatret frem til 1971, i tæt samarbejde med sin hustru.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Som ung lignede han en rigtig filmhelt, høj og flot, men når han havde hovedroller, var det i reglen i mislykkede film og hans præstation var en del af miseren. I biroller giver han derimod ofte pondus og format til jævne roller.


Generelt havde han en aura af følsom eftertænksomhed, der i forening med en blid stemmeføring modsagde hans macho-ydre. Men som ældre fandt han et naturligt rollefag som statelige og ofte forstokkede myndighedspersoner.


Mest kendt blev hans oberst Hackel i "Matador" (1978-81), som han i det ydre modellerede efter Kong Christian 10. - millitærtossen spillet med en forsonende chevaleresk charme og fordækt selvironi, der løfter figuren over i en lifligt komisk, mytisk verden. Samme univers, hvor også hans mange nålestribede højfinans-skurke i Olsen-bande-filmene hører hjemme.


Han startede med en pænt modtaget hovedrollepræstation i advarselsfilmen "Det bødes der for" (1944) som provinsstudenten, der i det syndige København smittes med gonorré, men klarer frisag til slut (modsat den også smittede ven Bendt Rothe, der går mod fængselsophold og selvmord).


Efter - overbevisende - at have spillet den meget lektielæsende, men også handlekraftige teologistuderende og modstandsmand i frihedskæmperfilmen "De røde Enge" (1945) kommer hans bedste hovedrollepræstation som fornuftig ung læge i Ole Palsbos "Diskret Ophold" (1946) - her udstråler han både intelligens og maskulin soliditet. I sin næste hovedrolle - den desperat lejlighedssøgende i komedien "Lejlighed til leje" (1949) - kæmper han i samspil med hustruen Lis Løwert en ulige kamp mod det tynde manuskript. Særligt anlæg for let komedie synes han dog heller ikke at have på dette tidspunkt.


Han er kritisk provinsjournalist i Ole Palsbos bidske satire "Familien Schmidt" (1951), igen en præstation, der drager nytte af hans evne til at projicere et vist intellektuelt niveau. Derimod mangler han i ret katastrofal grad den fornødne robusthed og romantiske handlekraft til helterollen i Erik Ballings historiske action-drama "Kongeligt besøg" (1954), der kikser på de fleste fronter.


I de senere tiårs biroller sparede han ikke på virkemidlerne og medvirkede i en del ringe film. Han er ganske skæg som den karikerede engelske træmand William i "Den kære familie" (1962) og foregriber pudsigt sin oberst Hackel som Ghita Nørbys uniformsklædte oberst-far i "Pigen og pressefotografen" (1963) - hvor illusionen dog ikke styrkes af, at Boolsen kun er 12 år ældre end Nørby og ser yngre ud end sin alder. En typisk rolle er hans traditionsglade Rektor Brøns i Leif Panduro-filmen "Rend mig i traditionerne" (1979).


Bedst og sjovest er han dog i en ukarakteristisk rolle som balstyrig bohème-arkæolog i "Ballade på Christianshavn" (1971), Erik Ballings charmerende filmvariation af tv-serien om huset samme sted. I 1985 vandt han en sejr som opblæst socialdemokratisk minister i Ernst Bruun Olsens tv-spil "Prometeus i saksen". Og som rektor (endnu én!) i "Det forsømte forår" (1993) gør han god komisk fyldest, når han skruer op for autoriteten. Derimod overspiller han trættende som politi-inspektør i sin sidste film, "Olsen-bandens sidste stik" (1998). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Musik
Titel År Funktion Kategori
Olsen-bandens sidste stik 1998 Departementschef Hallandsen DK/Spillefilm
Det forsømte forår 1992 Rektor DK/Spillefilm
Drengene fra Sankt Petri 1991 Politimester DK/Spillefilm
Altid om søndagen 1989 Provst Bissen Tv-serie
Walter og Carlo i Amerika 1989 Christian Nymann, efterretningschef DK/Spillefilm
Sådan er det bare 1987 Direktør ved medarbejdersamtale Tv-serie
Kurt og Valde 1983 Bankdirektør Løwe DK/Spillefilm
De uanstændige 1983 Eugene Thamms DK/Spillefilm
Olsen-banden over alle bjerge 1981 Bang-Johansen, direktør i Høje Nord DK/Spillefilm
Olsen-bandens flugt over plankeværket 1981 Bang-Johansen, direktør i Høje Nord DK/Spillefilm
Olsen-banden overgiver sig aldrig 1979 Bang-Johansen, stor bagmand DK/Spillefilm
Rend mig i traditionerne 1979 Rektor Brøns DK/Spillefilm
Olsen-banden + Data Harry sprenger verdensbanken 1978 Smith-Nilsen, stortingsrepresentant U/Spillefilm
Matador 1978 Oberst Hachel Tv-serie
Olsen-banden går i krig 1978 Bang-Johansen, stor bagmand DK/Spillefilm
Eventyr på fodrejsen 1977 Medvirkende Tv-film
En by i provinsen 1977 Wernersen Tv-serie
Musepatruljen Bernard & Bianca 1977 Chairman U/Spillefilm
Olsen-banden deruda' 1977 Henrik Holm-Hansen, stor bagmand DK/Spillefilm
En enkelt til Waterloo 1976 Medvirkende Tv-film
Barselstuen 1976 Medvirkende Tv-film
Kassen stemmer 1976 Direktør Quist DK/Spillefilm
Olsen-banden ser rødt 1976 Lensbaron DK/Spillefilm
Olsen-bandens sidste bedrifter 1974 Holm-Hansen, stor bagmand DK/Spillefilm
Solens børn 1972 Vagin Tv-film
Olsen-bandens store kup 1972 Mortensens overordnede DK/Spillefilm
The Night Visitor 1971 Mr. Torens U/Spillefilm
Ballade på Christianshavn 1971 Alfred Krabbe DK/Spillefilm
Aristocats 1970 Edgar (1971-versionen) U/Spillefilm
Huset på Christianshavn 1970 Adolf Frederik m.fl. Tv-serie
Oktoberdage 1970 Dr. Kjær DK/Spillefilm
Ka' De li' østers? 1967 Edvard Knudsen Tv-serie
Affæren 1964 Direktøren Tv-film
Pigen og pressefotografen 1963 Arnold Kristiansen DK/Spillefilm
Leve friheden 1962 Instruktion Tv-film
Den kære familie 1962 William Randall, gift med Elise DK/Spillefilm
Elefanter på loftet 1960 Filmpressemand DK/Spillefilm
Poeten og Lillemor og Lotte 1960 Pressefotografen DK/Spillefilm
Jomfruburet 1959 Johann Vogl Tv-film
Helte 1958 Instruktion Tv-film
Den skårede krukke 1958 Instruktion Tv-film
Ægteskab 1958 Medvirkende Tv-film
Den unge biskop 1958 Medvirkende Tv-film
Var det en drøm? 1957 Instruktion Tv-film
Foran spejlet 1957 Instruktion Tv-film
Sparekassen 1957 Instruktion Tv-film
En kvinde er overflødig 1957 Jørgen DK/Spillefilm
Qivitoq 1956 Erik Halsøe, læge DK/Spillefilm
Kispus 1956 Svend, forfatter DK/Spillefilm
En kvinde er overflødig 1955 Medvirkende Tv-film
Kongeligt besøg 1954 Junker Jørgen DK/Spillefilm
Adam og Eva 1953 Larsen DK/Spillefilm
Vi som går køkkenvejen 1953 Hans Frigaard DK/Spillefilm
På lejrskole 1953 Speaker DK/Dokumentarfilm
Familien Schmidt 1951 Bent Larsen, journalist DK/Spillefilm
Smedestræde 4 1950 Lærer Thorsen, leder af fritidshjemmet DK/Spillefilm
Lejlighed til leje 1949 Harry Brun, journalist ved "Dagbladet" DK/Spillefilm
Kampen mod uretten 1949 Medvirkende DK/Spillefilm
For frihed og ret 1949 Medvirkende DK/Spillefilm
Støt står den danske sømand 1948 Radiotelegrafist DK/Spillefilm
Ta', hvad du vil ha' 1947 Poul Strøm DK/Spillefilm
Diskret Ophold 1946 Niels Kærboe, læge DK/Spillefilm
Oktober-Roser 1946 Otto DK/Spillefilm
Jeg elsker en anden 1946 Preben Hansen, læge DK/Spillefilm
De røde Enge 1945 Tom, sabotør, stud. theol. DK/Spillefilm
Det bødes der for 1944 Arne DK/Spillefilm
Frihed, Lighed og Louise 1944 Helmer, verdens kedeligste mand DK/Spillefilm
Mennesker i et Hus 1943 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Musik År Film Funktion
Brændevinens ælde 1970 Ballade på Christianshavn Sang