Bjørn Watt-Boolsen

Skuespiller. Født 20/6 1923, død 28/12 1998 - 74 år gammel. Gift med skuespiller Lis Løwert (f. 1919).

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1942-44 med debut på teatret i 1943. Herefter ansættelse på Folketeatret, hvor han også fungerer som iscenesætter. I 1959 sætter han sig i direktørstolen og leder Folketeatret frem til 1971, i tæt samarbejde med sin hustru.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Som ung lignede han en rigtig filmhelt, høj og flot, men når han havde hovedroller, var det i reglen i mislykkede film og hans præstation var en del af miseren. I biroller giver han derimod ofte pondus og format til jævne roller.

Generelt havde han en aura af følsom eftertænksomhed, der i forening med en blid stemmeføring modsagde hans macho-ydre. Men som ældre fandt han et naturligt rollefag som statelige og ofte forstokkede myndighedspersoner.

Mest kendt blev hans oberst Hackel i "Matador" (1978-81), som han i det ydre modellerede efter Kong Christian 10. - millitærtossen spillet med en forsonende chevaleresk charme og fordækt selvironi, der løfter figuren over i en lifligt komisk, mytisk verden. Samme univers, hvor også hans mange nålestribede højfinans-skurke i Olsen-bande-filmene hører hjemme.

Han startede med en pænt modtaget hovedrollepræstation i advarselsfilmen "Det bødes der for" (1944) som provinsstudenten, der i det syndige København smittes med gonorré, men klarer frisag til slut (modsat den også smittede ven Bendt Rothe, der går mod fængselsophold og selvmord).

Efter - overbevisende - at have spillet den meget lektielæsende, men også handlekraftige teologistuderende og modstandsmand i frihedskæmperfilmen "De røde Enge" (1945) kommer hans bedste hovedrollepræstation som fornuftig ung læge i Ole Palsbos "Diskret Ophold" (1946) - her udstråler han både intelligens og maskulin soliditet. I sin næste hovedrolle - den desperat lejlighedssøgende i komedien "Lejlighed til leje" (1949) - kæmper han i samspil med hustruen Lis Løwert en ulige kamp mod det tynde manuskript. Særligt anlæg for let komedie synes han dog heller ikke at have på dette tidspunkt.

Han er kritisk provinsjournalist i Ole Palsbos bidske satire "Familien Schmidt" (1951), igen en præstation, der drager nytte af hans evne til at projicere et vist intellektuelt niveau. Derimod mangler han i ret katastrofal grad den fornødne robusthed og romantiske handlekraft til helterollen i Erik Ballings historiske action-drama "Kongeligt besøg" (1954), der kikser på de fleste fronter.

I de senere tiårs biroller sparede han ikke på virkemidlerne og medvirkede i en del ringe film. Han er ganske skæg som den karikerede engelske træmand William i "Den kære familie" (1962) og foregriber pudsigt sin oberst Hackel som Ghita Nørbys uniformsklædte oberst-far i "Pigen og pressefotografen" (1963) - hvor illusionen dog ikke styrkes af, at Boolsen kun er 12 år ældre end Nørby og ser yngre ud end sin alder. En typisk rolle er hans traditionsglade Rektor Brøns i Leif Panduro-filmen "Rend mig i traditionerne" (1979).

Bedst og sjovest er han dog i en ukarakteristisk rolle som balstyrig bohème-arkæolog i "Ballade på Christianshavn" (1971), Erik Ballings charmerende filmvariation af tv-serien om huset samme sted. I 1985 vandt han en sejr som opblæst socialdemokratisk minister i Ernst Bruun Olsens tv-spil "Prometeus i saksen". Og som rektor (endnu én!) i "Det forsømte forår" (1993) gør han god komisk fyldest, når han skruer op for autoriteten. Derimod overspiller han trættende som politi-inspektør i sin sidste film, "Olsen-bandens sidste stik" (1998). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]