Egon Olsen er blevet bedraget af en adelig forsikringssvindler. Nu vil han dels hævne sig, dels opnå en dusør ved at fremskaffe den kostbare kinesiske vase, svindelen drejer sig om. Kjelds og Yvonnes søn Børge er blevet voksen og bliver gift med sin lidt klodsede kæreste Fie.
Filmen indeholder seriens måske kendteste sekvens: bandens indbrud i Det Kongelige Teater til tonerne af Fr. Kuhlaus ouverture til J. L. Heibergs "Elverhøj".
Nr. otte i serien om Olsen-banden.
Asbjørn Andersens sidste film.
Norsk version 1976: "Olsen-banden for full musikk."
Kilde: Peter Jeppesen, Ebbe Villadsen og Ole Caspersen: 'Danske spillefilm 1968-1991' (1993).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.