Instruktør. Født 14/12 1972 i Danmark. Christiansen er uddannet fra Den Danske Filmskoles producerlinje i 2001 og har arbejdet som producer på flere danske produktioner, indtil han i 2006 debuterede som instruktør med "Råzone".
Han har siden instrueret adskillige danske spillefilm, blandt andet 'Dig og mig' (2008), 'ID:A' (2011) og 'Lev stærkt' (2014). Til tv har han instrueret anden sæson af 'Dicte' (2014), 'Gidseltagningen' (2017) og miniserien 'Håbet' (2018).
Christiansen skrev dansk filmhistorie i 2011, da hans Hollywood-debut "The Roommate" blev den første dansk-instruerede film, der gik direkte ind som nr. 1 på den amerikanske biografhitliste. "Where the Devil Hides" (2014) er hans anden Hollywood-film.
Christiansen blev Oscar-nomineret for kortfilmen "Om natten" (2007), hvis historie han udviklede til spillefilmlængde i 'Dig og mig'.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.