enda
Person

Dagur Kári

(1973 – )

Instruktør, komponist og musiker. Født 12/12 1973. Islænding, men uddannet på Den Danske Filmskole 1999.

Hans afgangsfilm "Lost Weekend" vandt 11 priser rundt om i verden, men blev overgået af hans debutspillefilm, "Nói Albinói" (2003), der vandt 14 festivalpriser. Som alle Káris tørt humoristiske, egensindige film fortæller den om en outsider i et ingenmandsland, den 17-årige Nói, der er i opposition til alt og alle i den lille nordislandsk kystby, hvor han vokser op. Midt i snemasser og is, dybt afsondret, er det svært at finde fodfæste, når man føler sig anderledes.


"Voksne mennesker" (2005), en dansk produktion, er en minimalistisk, skæv komedie om gennemførte asociale unge eksistenser, der forsøger at leve uden for det regelbundne samfund. Ikke i protest, men på grund af totalt manglende sociale ambitioner. Også "Voksne mennesker" fik både kritikerroser og mange festivalpriser, 7 ialt.



En noget mere traditionelt fremadskridende fortællestil kendetegner Káris tredje spillefilm, den amerikanske "The Good Heart" (2009) med Brian Cox. Men igen finder man samme mildt ironiske sympati for excentriske personer på randen af samfundet.


Dagur Kári er medlem af af en islandske duo Slowblow, der har lavet musik til alle hans film.

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Hygge! 2023 Instruktion, Manus DK/Spillefilm
Miss Osaka 2021 Kreativ konsulent DK/Spillefilm
Danmarks Sønner 2019 Manuskriptkonsulent DK/Spillefilm
Virgin Mountain 2015 Instruktion, Manuskript U/Spillefilm
En mors kamp for et normalt liv 2012 Komponist DK/Dokumentarfilm
Det gode hjerte 2009 Instruktion, Manus, Musik, Titelsekvens U/Spillefilm
Voksne mennesker 2005 Instruktion, Manus DK/Spillefilm
Nói albinói 2003 Instruktion, Manus, Musik U/Spillefilm
Lost Weekend 1999 Instruktion, Manus DK/Kort fiktion