Skuespillerinde. Født 18/4 1906, død 11/7 1979 - 73 år gammel. Søster til instruktør Søren Melson (1916-84).
Uddannet balletdanserinde på Det kgl. Teater, siden gennemgik hun elevskolen samme sted og debuterede på teatret 1935. Gennem hele sin karriere tilknyttet Det kgl. Teater.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
En usædvanlig karriere som både balletdanserinde og skuespillerinde afspejler sig glimtvis i biroller. Det kantede nervøse og smertefuldt intense ved hendes fremtoning gjorde hende ikke til en efterspurgt filmskuespillerinde, men hun nåede heldigvis at sætte sig et værdigt minde.
Det sker i Edward Flemings bitter-søde debutkomedie "- og så er der bal bagefter" (1970), hvor hun er det mest loyale og pligtopfyldende medlem af truppen - en lille, mager intens kvinde, halvvejs slidt op af det omfarende teaterliv.
Hun er Ingeborg Brams' jomfrunalske og fordømmende søster i "Café Paradis" (1950), uden tro på svogeren Poul Reichhardts evne til at vriste sig fri af alkoholismen. En kompetent præstation i en noget forenklet rolle. I "Ung leg" (1956) er hun den unge gymnasiast-skurkindes utilstrækkelige mor, også en svagt skrevet rolle.
Og hendes tre sidste roller er ret ubetydelige. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Mig og Charly | 1978 | Majbritts farmor | DK/Spillefilm |
Hør, var der ikke en som lo? | 1978 | Ella | DK/Spillefilm |
Bernarda Albas hus | 1975 | Medvirkende | Tv-film |
Kun sandheden | 1975 | Mikkelsen | DK/Spillefilm |
Automobilkirkegården | 1971 | Lasca | Tv-film |
Onkel Vanja | 1971 | Maria | Tv-film |
Kongen skal dø | 1970 | Juliette | Tv-film |
Frøken Rosita - Blomsternes sprog | 1970 | Tanten | Tv-film |
- og så er der bal bagefter | 1970 | Hertha | DK/Spillefilm |
Slutspil | 1969 | Nell | Tv-film |
Spøgelsessonaten | 1968 | Mumien | Tv-film |
En spurv i tranedans | 1968 | Dronning Gunhild | Tv-film |
Den blå pekingeser | 1966 | Medvirkende | Tv-film |
Heksejagt | 1965 | Medvirkende | Tv-film |
Tine | 1964 | Fortællerstemme | DK/Spillefilm |
Fru Carrars geværer | 1961 | Medvirkende | Tv-film |
Her er mit hjem | 1956 | Da. version | DK/Dokumentarfilm |
Ung leg | 1956 | Helles mor | DK/Spillefilm |
Mit livs eventyr | 1955 | Speaker | DK/Dokumentarfilm |
Kortene siger - | 1953 | Speaker | DK/Dokumentarfilm |
Café Paradis | 1950 | Agnes, Esters søster | DK/Spillefilm |
I Folkets Navn | 1938 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
Champagnegaloppen | 1938 | Arabella, danserinde | DK/Spillefilm |
Idrætsfilmen Internationale | 1929 | Danserinde | DK/Dokumentarfilm |