enda
Person

Gabriel Axel

(1918 – 2014)

Instruktør, skuespiller. Født 18/4 1918 (G. Mørch) i Århus, død 9/2 2014 - 95 år gammel.

Opvokset i Paris, men flyttede som 18-årig til Danmark og uddannede sig som møbelsnedker. I 1942 blev han optaget på Det kgl. Teaters elevskole og kunne som nyslået skuespiller tre år senere vende tilbage til Frankrig, hvor han havde engagementer ved skiftende teatre - også som instruktørassistent, bla. hos den legendariske læremester Louis Jouvet på Théâtre de L'Athéné. I 1948 gift med franske Lucie. Fra 1950 bosatte Gabriel Axel sig igen i Danmark og indledte her en omfattende karriere som skuespiller og iscenesætter, der både indbefattede teater, radio og tv, samt film.

Instruktør på tv-teatret fra fjernsynets start i 1951, hvor han instruerede 48 tv-spil frem til 1968, deriblandt tv-udgaven af Knud Sønderbys "En kvinde er overflødig" (1955), som han også lavede to år efter i en filmudgave, igen med Clara Pontoppidan i hovedrollen. Fra 1955 instruktør ved Nordisk Film, hvor han fik en meget rost debut med den socialrealistiske "Altid ballade". Flittig instruktør af komedier og farcer, inden han i 1967 udsendte den stort anlagte nordiske saga-film "Den røde kappe", der repræsenterede Danmark i konkurrencen i Cannes samme år.


Efter en håndfuld mere eller mindre erotiske film og flere folkekomedier indledte han i 1977 en flittig karriere som instruktør af franske tv-film, kulminerende i 1985 med en historisk serie i fem afsnit á halvanden time, "Les Colonnes de ciel" (Himlens søjler).
Vendte i 1987 tilbage til Danmark for at instruere sit drømmeprojekt gennem mere end 15 år, Karen Blixen-filmatiseringen "Babettes gæstebud". Efter visning ved Cannes-festivalen blev filmen en verdenssucces og vandt i 1988 en Oscar for bedste udenlandske film. Hans efterfølgende film, ungdomsdramaet "Christian" (1989), "Prinsen af Jylland" (1994) efter Saxo-krøniken om Amled og det stumme marokkanske kærlighedsdrama "Leïla" (2001), vandt ikke den samme genklang.


Sideløbende med sin instruktørkarriere har Axel medvirket i en snes danske film, for det meste farverige biroller i folkekomedier fra 1950'erne og 60'erne. Hovedrolle som elegant fidusmager i "Jeg - en marki" (1967).

Skrevet af Morten Piil.

Litteratur: Karin Mørch: Gabriels gæstebud: portræt af en filmmager (Gyldendal, 2008).

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Leïla 2001 Instruktion, Manus DK/Spillefilm
Prinsen af Jylland 1994 Instruktion, Manus U/Spillefilm
Christian 1989 Instruktion, Manus DK/Spillefilm
Babettes gæstebud 1987 Instruktion, Manus DK/Spillefilm
Alt på et bræt 1977 Instruktion, Fransktalende mand DK/Spillefilm
Familien Gyldenkål sprænger banken 1976 Instruktion, Croupier DK/Spillefilm
Familien Gyldenkål 1975 Instruktion DK/Spillefilm
Nu går den på Dagmar 1972 Tilskuer DK/Spillefilm
Med kærlig hilsen 1971 Instruktion, Manus, Produktion, Mr. X DK/Spillefilm
Amour 1970 Instruktion, Manus, Produktion DK/Spillefilm
Det kære legetøj 1968 Instruktion, Manus, Produktion DK/Spillefilm
Boubouroche 1968 Instruktion, Manus Tv-film
I klemme 1968 Instruktion Tv-film
Orange soufflé 1968 Instruktion Tv-film
Den røde kappe 1967 Instruktion, Manus DK/Spillefilm
Jeg - en marki 1967 Marcel de Sade DK/Spillefilm
Frieriet 1966 Instruktion Tv-film
Om tobakkens skadelige virkninger 1966 Instruktion Tv-film
Dyden går amok 1966 Pastor Deje DK/Spillefilm
Regnvejr og ingen penge 1965 Instruktion Tv-serie
Retten på vrangen 1965 Instruktion Tv-film
En ven i bolignøden 1965 von Bengeldorff, embedsmand i udenrigsm. DK/Spillefilm
Ægget 1964 Instruktion Tv-film
Dannevirkenatten 1964 Instruktion Tv-film
Pernilles korte frøkenstand 1964 Instruktion Tv-film
Paradis retur 1964 Instruktion DK/Spillefilm
Tre piger i Paris 1963 Instruktion, Medvirkende DK/Spillefilm
Vi har det jo dejligt 1963 Instruktion DK/Spillefilm
Det tossede paradis 1962 Instruktion DK/Spillefilm
Oskar 1962 Instruktion DK/Spillefilm
Han, hun, Dirch og Dario 1962 Monsieur Baptiste DK/Spillefilm
Dr. Belhommes pensionat 1961 Instruktion Tv-film
En dør må være åben eller lukket 1961 Instruktion Tv-film
Skærmydsler 1961 Instruktion Tv-film
Mester Pierre Pathelin 1961 Instruktion Tv-film
Peters baby 1961 Brigadier Lompard DK/Spillefilm
Flemming og Kvik 1960 Instruktion, Manus DK/Spillefilm
Selskabsrejsen 1960 Instruktion Tv-film
Den evige ægtemand 1960 Instruktion Tv-film
Apollon fra Bellac 1960 Instruktion Tv-film
Selskabsrejsen 1960 Instruktion Tv-film
Ole Lukøje 1960 Instruktion Tv-film
Helle for Helene 1959 Instruktion DK/Spillefilm
X-60 1959 Instruktion Tv-film
Guld og grønne skove 1958 Instruktion DK/Spillefilm
Boubouroche 1958 Instruktion Tv-film
Møde ved midnat 1958 Instruktion Tv-film
Munken går i enge 1958 Instruktion Tv-film
Styrmand Karlsen 1958 Pierre DK/Spillefilm
Det tvungne giftermål 1957 Instruktion Tv-film
De røde tjørne 1957 Instruktion Tv-film
Henrik og Pernille 1957 Instruktion Tv-film
En kvinde er overflødig 1957 Instruktion DK/Spillefilm
Det er så yndigt 1956 Instruktion Tv-film
En mindefest 1956 Instruktion Tv-film
Dronninger af Frankrig 1956 Instruktion Tv-film
Frøken Julie 1956 Instruktion Tv-film
Vand fra Eufrat 1956 Speaker DK/Dokumentarfilm
Her er mit hjem 1956 Fr. version DK/Dokumentarfilm
Kispus 1956 Skrædderen i 'Trold kan tæmmes' DK/Spillefilm
Altid ballade 1955 Instruktion DK/Spillefilm
Ole Lukøje 1955 Instruktion Tv-film
En skefuld katarsis 1955 Instruktion Tv-film
Marguerite 1955 Instruktion Tv-film
Motivet 1955 Instruktion Tv-film
En caprice 1955 Instruktion Tv-film
Scapins gavtyvestreger 1955 Instruktion Tv-film
En kvinde er overflødig 1955 Instruktion Tv-film
Der kom en dag 1955 Stenert DK/Spillefilm
Bruden fra Dragstrup 1955 Taxachaufføren DK/Spillefilm
Livet er skønt 1954 Instruktion Tv-film
Hvem ved? 1954 Instruktion Tv-film
Lapointe og Ropiteau 1954 Instruktion Tv-film
Tran 1954 Instruktion Tv-film
En svanesang 1954 Instruktion Tv-film
Li'som lidt ensom 1954 Instruktion Tv-film
Acharnerne 1954 Instruktion Tv-film
Jyske kyst 1954 Fransk version DK/Dokumentarfilm
Kongeligt besøg 1954 Den stumme DK/Spillefilm
Jan går til filmen 1954 Filminstruktør DK/Spillefilm
Det er så yndigt at følges ad 1954 Alfred, mand på stranden DK/Spillefilm
Karen, Maren og Mette 1954 Ferdinandsen DK/Spillefilm
Himlen er blå 1954 Medvirkende DK/Spillefilm
En bjørn 1953 Instruktion Tv-film
Et spil 1953 Instruktion Tv-film
Hallo, derude 1953 Instruktion Tv-film
Falske nøgler 1953 Instruktion Tv-film
Kong Renés datter 1953 Instruktion Tv-film
Vi som går køkkenvejen 1953 Professoren DK/Spillefilm
Aften 1952 Instruktion Tv-film
Pantalones bryllup 1952 Instruktion Tv-film
Forlovelse indgået 1952 Instruktion Tv-film
Skyggedans 1952 Instruktion Tv-film
Vi arme syndere 1952 Værtshusgæst DK/Spillefilm
Døden 1951 Instruktion Tv-film