Om en gruppe unge skuespillere, ambitiøse og naive. De drømmer om det store gennembrud, kritiserer teaterskolen, de vil revolutionere teatret og aldrig gå på kompromis, men er dog meget usikre på fremtiden og på egen identitet.
Efter "Det er nat med fru Knudsen" (1971) overførte Henning Ørnbak med "Nu går den på Dagmar" endnu et skuespil af Leif Petersen til film. Skuespillet, som forfatteren selv kaldte "et uskyldigt spil om ventetid", havde haft succes på Det Danske Teater i 1971. Filmanmelderne var imidlertid ikke begejstrede for filmudgaven, som man kaldte snakkesaligt, filmet teater.
I filmen indgår et klip fra Bjarne Henning-Jensens "Naar man kun er ung" (1943).
Kilde: Peter Jeppesen, Ebbe Villadsen og Ole Caspersen: 'Danske spillefilm 1968-1991' (1993).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.