Grethe Holmer

Skuespillerinde. Født 12/1 1924, død 13/10 2004 - 80 år gammel. Gift 1º i 1942 med teaterchef og iscenesætter Kai Wilton (1916-1980), 2º i 1996 med skuespiller Benny Poulsen (f. 1942).

Kom på Det kgl. Teaters balletskole som 4-årig og teaterdebuterede i Århus som 14-årig. Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1941-43. I perioden 1964-80 var hun rektor for skuespillerskolen ved Odense Teater.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Intet tydede fra starten på, at hun skulle blive en af dansk teaters og films fine langtidsholdbare kræfter, for hun fik en af den slags frempacede tidlige debut'er, der ofte har døgnfluekarakter.

15 år gammel har hun den dominerende hovedrolle i Benjamin Christensens "Skilsmissens Børn" (1939) - 1930'ernes første seriøse, børneforbudte nutidsdrama - og blev meget rost. I dag virker hun hektisk og overinstrueret som kunstmaleren Johannes Meyers fader-forelskede datter, der er voldsomt jaloux på hans nye kæreste.

Herefter blev hun datidens kønne, søde, velopdragne teenager, og under Besættelsen var hun en af dansk films populæreste filmskuespillere. Hun er professor Poul Reumerts studenterdatter i "Det brændende Spørgsmaal" (1943), igen et betænkeligt tilfælde af faderfiksering. Overgearingen er ikke længere så påfaldende, men livsglæden har endnu et anstrøg af eksaltation. Og i "Saa mødes vi hos Tove" (1946) er hun stadig ikke sluppet ud af faderbindingen - her er hun den fallerede Axel Frisches 'lille tøs', der fuldt ud helliger sig hans mentale og økonomiske genrejsning.

Hendes redning var at vokse fra den flinkeskole, hvor hun var en pligtopfyldende, men lidt upersonlig elev. Det lykkes delvis i "Elly Petersen" (1944), hvor hun rammer plet som den venlige, men tankeløse Hellerup-pige, der prøver at blive veninde med Bodil Kjers husassistent. Også i "Bag de røde porte" (1951) ses hun typesikkert anbragt i omgivelser nord for København. Men ellers står 1950'ernes første halvdel i Morten Korchs tegn - det blev til fem mindre roller.

I "De røde Heste" (1950) står hun i skyggen af Tove Maës' blonde uskyld, men i "Det store løb" (1952) leverer hun et bud på en mere moden Korch-heltinde, varmt smilende og opmuntrende. Iøvrigt med et tilbagefald til faderfikseringen - hun virker ømmere over for sin nydelige far Per Buckhøj end over for kæresten Poul Reichhardt.
Filmrollerne tyndede ud, da hun flyttede til Odense og lagde sine kræfter i teaterarbejdet dér i perioden 1960-80. Men i 1978 fik hun et smukt, overraskende come-back i Bille Augusts "Honning måne", hvor hun som Kirsten Olesens mor levendegør den småborgerlige overbeskyttelses sødt smilende, men isnende fløjlsgreb.

Det førte ikke til flere filmroller, måske fordi hun på grund af sin provinsbase var relativt ukendt for mange af de yngre filminstruktører. Men 1998-99 spillede hun hovedrollen i DRs tv-komedieserie i 12 afsnit, "Pas på mor", hvor hun er munter enke i halvfjerdserne, og hun medvirker i afsnit 9 af serien "Rejseholdet" (2000-01). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]