Efter at være svigtet af sin kæreste overtager den unge landmand Ole Offor ledelsen af den forgældede sjællandske gård Enekær med tilhørende stutteri. Oles far indfrier derved en moralsk gæld til ejeren Munk, som ligger for døden. Ole bliver gift med Munks datter Bente, der halter lidt på det ene ben, men er en god og ærlig pige. Efter nogle misforståelser indser hun, at Ole nu elsker hende. Sammen får de sat en stopper for de rævestreger, Bentes onde stedmoder og hendes elsker, den brutale ritmester Willers, har udtænkt for at overtage Enekær. De får trænet de fine raceheste, som vinder et travløb og redder gårdens økonomi, hvorefter intet længere står i vejen for de unges lykke.
2940 meter, 35 mm, 1,37:1 Academy, Sort-hvid, Tone
Dansk biografpremiere
02.01.1950
Premierebiografer
Odense Københavnspremiere 9.1.1950 i Atlantic, Bella, Bristol, Casino, Colosseum, Dagmar, Merry, Roxy og Triangel.
Kommentar
Denne første Morten Korch-filmatisering blev set af over 2.300.000 mennesker og var blandt dansk films allerstørste succeser.
I 1930'erne havde Morten Korch forgæves forsøgt at afsætte sine populære landboskildringer til Nordisk Film. Nu blev hans romaner en guldgrube for ASA. Inden 1950 var omme, kom allerede den anden Morten Korch-film, 'Mosekongen'. Derefter fulgte yderligere elleve, inden ASA i 1968 lavede en remake af 'De røde heste', instrueret af Annelise Meineche. Siden lavede andre selskaber yderligere et par Morten Korch-film. 'De røde heste' blev i 1954 også filmatiseret i Sverige.
Filmen har ingen manuskriptforfatter angivet, men manuskriptet menes forfattet af Grete Frische og de to instruktører. Romanen har en sidehandling omkring Bentes uhæderlige bror, som filmen udelader.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.