Holger Juul Hansen

Skuespiller. Født 14/8 1924, død 19/3 2013. Gift 1º i 1952 med skuespillerinde og sangerinde Else-Marie (1904-2003) - ægteskabet opløst, 2º med solodanserinde Inge Juul Hansen.

Uddannet på Privatteatrenes elevskole 1946-48. Omfattende scenekarriere.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hans filmroller fordunkles af de to store præstationer i tv-serierne "Matador" og "Riget". I "Matador" (1978-81), hvor han har en bærende rolle som den nydelige bankdirektør Varnæs, vendes hans sædvanlige begrænsning: den lidt for noble og pæne apparition, til en fordel. Pletfriheden sidebelyses med glimt af letsind, halvkomisk bekymring og reelle samvittighedskvaler (utroskaben!) - det hele oplivet af små udbrud af tørt vid og vindende charme. En borgerlig gentleman i mange arter af knibe og krise, men aldrig så slemt ridset i lakken, at facaden endegyldigt sprækker.

Det gør den til gengæld i Lars von Triers "Riget" (1994) og "Riget II" (1997), hvor hans nydelige overlæge Moesgård fremtræder som en så svimlende grotesk og morsom parodi på velmenende inkompetence og menneskelig nærsynethed, at det totale sammenbrud i seriens anden del kun føles naturligt. Her smider Holger Juul Hansen alle hæmninger for at vise mandens fundamentale naivitet og afgrundsdybe rådvildhed. Og han formår at fastholde en basal uskyld, der gør Moesgaards skæbne både rørende og barokt komisk.

På film er han den første snes år mest bare nydelig. Efter intetsigende biroller som lærer i et par Far til fire-film og i "Sønnen fra Amerika" (1957) får han sin første hovedrolle i Svend Aage Lorentz' uafhængige produktion "Over alle grænser" (1958) som kølevognschaufføren, der tager blaffer-fruen Helle Virkner med op at køre på sin tur mod Østrig. En pæn præstation i en rolle, som typemæssigt ligger ham ret fjernt.

Han er en troværdig frihedskæmperleder i Annelise Hovmands "Frihedens pris" (1960) og udfylder naturligt rollen som konservativ ægtemand over for kvindelig løssluppenhed i både "Rikki og mændene" (1962) og "Mor bag rattet" (1965).

Langt skarpere (nerve)spil yder han som ægtemanden i Harold Pinters tv-spil "Kollektionen" (1962) i samspil med Lise Ringheim. Og han tager sig flot ud som løjtnant Løwenskjold i Knud Leif Thomsen noget tunge Herman Bang-filmatisering "Tine" (1964), igen en birolle. En hovedrolle får han dog som den elegante jurist dr. Falke i den bastante filmversion af operetten "Flagermusen" (1966).

Et første brud med pænheden kommer, da han holder Gabriels Axels forsvarstale for fri pornografi som fortællerstemmen i "Det kære legetøj" (1968). Han indgår dygtigt i politi-ensemblespillet som kriminalkommissær i "Nitten røde roser" (1974) og illuderer godt som overfladisk, velbeslået læge i "Strømer" (1976). Og siden gør han fyldest som jakkemenneske i tre Olsen-bandefilm.

Men hans mest interessante roller i 1970'erne er skabs-transvestitten Poul - også kaldet Sonja - i Leif Panduros og Palle Kjærulff-Schmidts tv-spil "I Adams verden" (1973) og den livsnydende antikvitetshandler og superbøsse Uffe i Peter Refns "Violer er blå" (1975), et ganske dristigt udspil, inspireret af en levende model: skuespilleren og instruktøren Erling Schroeder. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]