Velkomstsangen klinger ud over godset Kristiansgave, da folkene med æresport, flag og guirlander, og myndigt ledet af onkel Bræsig, modtager greveparret. Grev Axel von Rambow har nødtvunget måttet forlægge residensen fra det glade Københavnerliv til det mere jordbundne landmandsliv. Han har simpelthen brugt for mange penge.
Fleming Lynges operette (1932) med musik af Kai Normann Andersen og sangtekster af Børge og Arvid Müller, frit baseret på en teaterbearbejdning af Fritz Reuters plattyske roman 'Ut mine Stromtid' (1862-64, da. 'Landmandsliv' 1874).
Som 'Christiansgave' er benyttet herregården Espe Hovedgaard ved Boeslunde mellem Korsør og Skelskør. Indendørsscenerne er dog alle optaget i Nordisk Films studier i Valby - også den store balscene.
Mere information
Bjørn Rasmussen: Filmens Hvem-Hvad-Hvor I, København 1968
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.