Holger-Madsen

Instruktør, skuespiller. Født 11/4 1878 (Holger Madsen), død 30/11 1943 - 65 år gammel. Tog i 1911 navneændring til Holger-Madsen og blev kaldt Holger Bindestreg.

Debuterede som skuespiller på Rønne Teater i 1896 og var indtil 1905 provinsskuespiller. Fra 1905-12 var han engageret på Casino og fra 1912-14 ved Dagmarteatret. Holger-Madsen spillede på teatret betydelige roller men udmærkede sig især ved sit maskeringstalent og fik i teaterverdenen tilnavnene 'Maske-Madsen' og 'Troldemads'. Han opgav aldrig helt sit sceniske virke, men lod sig mellem filmopgaverne engagere som gæsteskuepiller ved forskellige teatre.

Debuterede som filmskuespiller hos Nordisk Film i 1908 og medvirkede i en række film dér indtil udgangen af året. Frem til 1912 dukkede han sporadisk op i ganske få film hos forskellige selskaber, bla. Ingvar Jørgensen Film. I 1912 lavede han sin helt egen film "Kun en Tigger" hos Filmfabrikken Skandinavien, hvor han havde skrevet manuskriptet, instruerede og selv spillede hovedrollen. Året efter vendte han tilbage til Nordisk Film, og så kom der for alvor gang i karrieren. I perioden 1913-19 iscenesatte Holger-Madsen omkring 80 film og blev én af selskabets førende instruktørprofiler. Han skrev ofte manuskripterne selv, men spillede kun med i en lille håndfuld.

Hans film udmærker sig fortrinsvist ved fine og nuancerede miljøskildringer og flot fotografering og lyssætning. I "Evangeliemandens Liv" fra 1914, som er én af hans mest vellykkede film, er der en intensitet og overraskende effekt i de flot tegnede miljøer og rum: en havneknejpe, der emmer af atmosfære og masser af dybde, 'evangeliemandens' asketiske værelse og ikke mindst de visuelt uforglemmelige scener fra fængslet, hvor fangerne med hætter over hovedet føres til andagt hos fængselspræsten og placeres side om side i hver sit lille isolerede 'glughul'. Samarbejdet med fotografen Marius Clausen var forbilledligt og omfattede mindst 70 film. Parret var innovative med hensyn til brugen af kameravinkler og ikke mindst lyssætningen, som var en ny 'disciplin' i begyndelsen af 1910'erne.

Holger-Madsen tegner sig for en række af periodens storfilm: "Ned med Vaabnene!" (1915), "Pax æterna" (1917) og "Himmelskibet" (1918) og for nogle af de mere vellykkede intense, kammerspilsagtige dramaer som "Liebelei" (1914 - efter Arthur Schnitzlers skuespil), "Evangeliemandens Liv" (1915) og "En Kunstners Gennembrud" (1919). Han instruerede også den første danske film, der blev totalt forbudt af censuren: "Opiumsdrømmen" (produceret i 1914). Skuespillerne var ikke ubetinget begejstrede for Holger-Madsen, som af flere fremstilles som den rolige og elskværdige August Bloms modsætning. Stjernen Ebba Thomsen betegner ham i et interview som en impulsiv og uligevægtig herre, der sagde alt, hvad han tænkte højt og kommanderede rundt med skuespillerne. Man fik ikke arbejdsro hos ham, siger hun. Zanny Petersen kalder ham 'opstemt', 'brændende' og 'skør'.

Omkring 1920 rykkede Holger-Madsen til Tyskland og instruerede en række film hos forskellige selskaber. Det blev til 13-14 film i alt. Ved udgangen af 20'erne vendte han tilbage til København, men det blev svært at finde fodfæste i den danske filmbranche efter tonefilmens gennembrud. Han medvirkede indtil 1935 i en række spillefilm, skrev derefter manuskript til en enkelt, instruerede en enkelt, eftersynkroniserede en håndfuld af de gamle Fy & Bi-film, og hermed ebbede de kreative filmopgaver ud for Holger Bindestreg.