Basse og Larsen lever i fredelig idyl i Frydenlund. Hansine - Basses søster - melder pludselig sin ankomst fra Amerika, og de to venner ta'r ind for at møde hende ved båden. Hansine skal ha' en stor kuffert smuglet fra borde - og den indeholder den kidnappede Connie, som de to gode mænd har læst om i avisen. De pålægges at passe på pigen, der er på flugt med Hansine fra alskens gangtere og kidnappere, mens Hansine drager til Frankrig for at finde Connis far. De må ikke tro noget - ikke engang politiet - for det kan man ikke i Amerika! Og Basse og Larsen parerer ordre. De forfølges af politiet og af en mystisk mand, som udgiver sig for at være Connies far. Men de brave plejefædre klarer skærene - omend med uventede midler. Bl.a. føler de sig tvunget til at fjerne hele deres hus for at redde lile Connie. De møder mange farer undervejs - og til sidst møder de også deres skæbne. Men mysteriet løses - for Danmark er jo trods alt ikke Amerika.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.