enda
Person

Holger Perfort

(1925 – 2023)

Skuespiller. Født 9/6 1925. Død 29/4 2023. Gift med skuespiller Lillian Tillegreen (f. 1925).

Uddannet på Aarhus Teaters elevskole 1946-49 og ansat samme sted. Fra midten af 50'erne ved skiftende københavnske teatre, men i en lang periode fra midten af 70'erne knyttet til Folketeatret.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


I tv-serien "Matador" (1978-81) er han Hotel Postgårdens altid køligt-korrekte overtjener, der endog finder sig i lærer Andersen. Og en lille nært beslægtet rolle har han som københavnsk hoteldirektør i Mats Ahrens svensk-danske "Hvide løgne" (1995).


Det er dog ikke kun det distingverede, man forbinder med den hvidhårede skuespiller, hvis ofte meget korrekte figurer ikke altid er til at skelne fra en vis stivhed i spillestilen. Hans roller er ret forskelligartede, men i reglen ganske små.


Han ses første gang på film ukrediteret som dansende ung mand i "Min datter Nelly" (1955), hvorefter han i Palle Kjærulff-Schmidts "Der var engang en krig" (1966) er en gymnastiklærer af den type, de mere bogligt indstillede drenge ikke holder så meget af. Også politimand er en typisk Perfort-rolle, f. eks. i Edward Flemings folkekomedie-version af "Rend mig i traditionerne" (1979).


Mere usædvanlig er hans gårdskarl i Oscar-vinderen "Babettes gæstebud" (1987), mens han i Lars von Triers "Riget" (1994) og "Riget II" (1997) er professor-medlem af lægernes dystre frimurerloge. I Katrine Wiedemanns utraditionelle Morten Korch-film "Fruen på Hamre" (2000) er han den kvindelige hovedpersons gamle far, der på dødslejet presser hende til at indgå et fornuftsægteskab, og i splattergyseren "Kat" (2001) ses han som en meget effektiv åndemaner. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
1864 2014 Methuselah Tv-serie
Sommer i Tyrol 2010 Medvirkende DK/Kort fiktion
Op 2009 Charles F. Muntz U/Spillefilm
Osman og Jeppe 2009 Ældre student Tv-serie
Et andet sted 2006 Gunnar Petersen DK/Kort fiktion
Flyd mine tårer 2005 Billetsælger DK/Kort fiktion
Bare Holger 2005 Astrids bedstefar DK/Kort fiktion
Krøniken 2004 Direktør Iversen Tv-serie
Jesus & Josefine 2003 Gammel mand i kirke Tv-serie
Kat 2001 Isabellas bedstefar DK/Spillefilm
Jolly Roger 2001 Mandlig djævel DK/Spillefilm
Fruen på Hamre 2000 Bente og Grethes far DK/Spillefilm
Bænken 2000 Hr. Nandrup DK/Spillefilm
Tifanfaya 1998 Medvirkende DK/Kort fiktion
Pas på mor 1998 Ventegod, læge Tv-serie
Olsen-bandens sidste stik 1998 Overlæge DK/Spillefilm
Riget II 1997 Professor Ulrich DK/Spillefilm
Renters rente 1996 Dommer Tv-serie
Bryggeren 1996 Provst Djørup Tv-serie
Hvide løgne 1995 Hoteldirektøren U/Spillefilm
Riget 1994 Prof. Ulrich DK/Spillefilm
Sort høst 1993 Ministeren DK/Spillefilm
Gøngehøvdingen 1992 Tambouren Tv-serie
Krummerne 2 - Stakkels Krumme 1992 Mand DK/Spillefilm
Landsbyen 1991 Niels Christian Jansen, præst Tv-serie
Europa 1991 Hendes mand DK/Spillefilm
Frihed lighed stemmeret 1990 Stemme DK/Dokumentarfilm
Ugeavisen 1990 Embedslæge Tv-serie
Station 13 1988 Berggren, kriminalkommisær Tv-serie
Babettes gæstebud 1987 Karlsen DK/Spillefilm
Labyrinten til troldkongens slot 1986 Stemme U/Spillefilm
Klitgården 1985 Borch Tv-serie
Nissebanden 1984 Politibetjent Tv-serie
Anthonsen 1984 Medvirkende Tv-serie
Krigsdøtre 1981 Medvirkende Tv-serie
Olsen-banden over alle bjerge 1981 Ølmand DK/Spillefilm
Dette er et tv-apparat 1980 Medvirkende Tv-film
Uden støtte fra befolkningen kunne vi ingenting udrette 1980 Medvirkende Tv-film
Vores år 1980 Medvirkende Tv-serie
Sanct Hansaften-spil 1979 Medvirkende Tv-film
Bronswik-affæren 1979 Stemme U/Dokumentarfilm
Rend mig i traditionerne 1979 Politiassistent DK/Spillefilm
Frikendt 1978 Medvirkende DK/Kort fiktion
Ret beset 1978 Hajfeldt Tv-serie
Strandvaskeren 1978 Politidirektør Tv-serie
Matador 1978 Overtjener på Postgården Tv-serie
Lille spejl 1978 Hospitalslæge DK/Spillefilm
Olsen-banden går i krig 1978 Funktionær DK/Spillefilm
Ministerens mord 1977 Svante Svanberg Tv-film
En by i provinsen 1977 Bjerregård Tv-serie
Skytten 1977 Journalist DK/Spillefilm
Hærværk 1977 Gæst hos Krog DK/Spillefilm
Olsen-banden deruda' 1977 Forvalter DK/Spillefilm
Ministeren og døden 1976 Kredslæge Tv-film
Olsen-bandens sidste bedrifter 1974 Træner DK/Spillefilm
Olsen-banden går amok 1973 Polititekniker DK/Spillefilm
Til lykke Hansen 1971 Overingeniør Tv-film
Den forsvundne fuldmægtig 1971 Fuldmægtig Degerstrøm DK/Spillefilm
Tango jalousi 1970 Medvirkende Tv-film
Smuglerne 1970 Kriminalbetjent Tv-serie
Huset på Christianshavn 1970 Christoffersen m.fl. Tv-serie
- og så er der bal bagefter 1970 Teaterforeningsformand DK/Spillefilm
Huset på grænsen 1969 Medvirkende Tv-film
Henrik IV 1968 Landolfo Tv-film
Mystik om et knald på Amager 1968 Medvirkende DK/Kort fiktion
Farvel Thomas 1968 Edvard Tv-film
Det var en lørdag aften 1968 Politimand DK/Spillefilm
De røde heste 1968 Zitas advokat DK/Spillefilm
Billet til Månen 1967 Tjener Tv-film
Skært kød til frk. Afsenius 1967 Medvirkende Tv-film
I sandhed en helt 1967 Medvirkende Tv-film
Der var engang en krig 1966 Gymnastiklæreren DK/Spillefilm
Regnvejr og ingen penge 1965 Lille Lund Tv-serie
I brændingen 1965 Dr. Bech Tv-film
Jeppe på bjerget 1963 Medvirkende Tv-film
En tur i byen 1961 Medvirkende Tv-film
Helligtrekongersaften 1961 Medvirkende Tv-film
Nævningen 1960 Medvirkende Tv-film
Hexerie eller blind alarm 1959 Medvirkende Tv-film
Tårnby 1959 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Sparekassen 1957 Medvirkende Tv-film
Min datter Nelly 1955 Carlo DK/Spillefilm