Instruktør. Født 1974. Uddannet cand.comm. fra RUC med Internationale Studier som sidefag.
'Fra Thailand til Thy' (2008) og 'Fra Thy til Thailand' (2008), skabt i samarbejde med antropolog og instruktør Sine Plambech, fortæller historien om en række thailandsk-danske ægteskaber i Thy.
Metz slog stærkt igennem med dokumentaren 'Armadillo' (2010), der modtog en pris på Cannes Festivalen og en lang række andre internationale hædersbevisninger. Metz' internationale karriere tæller blandt andet et afsnit af HBO-serien 'True Detective' (2015).
'Hjertelandet' (2018), instrueret sammen med Sine Plambech, er en videreudvikling af Metz og Plambechs to film fra 2008. Filmen havde premiere på Toronto Filmfestivalen og vandt en pris på Zürich Filmfestivalen. Filmen er udtaget til IDFA 2018.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.