Jørgen Buckhøj

Skuespiller. Født 10/1 1935, død 14/4 1994 - 59 år gammel. Søn af skuespiller Per Buckhøj (1902-64) og skuespillerinde Henny Lindorff (1902-79).

Uddannet på Ålborg Teater i 1952-53, hvor han debuterede som 17-årig. Efter nogle år med turneer og engagement på Ålborg Teater kom han til København, hvor han optrådte på diverse scener og ved tv-teatret. I 1982 blev han leder af Amagerscenen.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Den viljefaste sejhed er hans styrke. Som Mads Skjern i "Matador" (1978-81) skaber hans dybe stemme, faste blik, lidt stive kropsholdning og uforanderlige alvor en person af en egen uafviselig vægt og autoritet. Han er en stræber domineret af sober målbevidsthed og en miljøbestemt puritanisme, der fjerndirigerer mange af hans handlinger og reaktioner. Og han bliver prototypen på en knudemand, med en svag tone af selvpinerisk smerte i det forurettede tonefald og de sørgmodige, sårede øjne. En mand, som man midt i sin modvilje gerne vil holde af. I Buckhøjs karriere står Mads Skjern som det absolutte højdepunkt.

Den første filmrolle kom i 1953 i "Kriminalsagen Tove Andersen", hvor han er en blikkenslager med en enkelt replik: "Goddag, jeg skulle se på et vandrør nede i kælderen". Noget større er hans birolle i Peer Guldbrandsens kriminalistiske drama "Gengæld" (1955), hvor også hans far, Per Buckhøj, medvirker. Efter tre gange uniformsklædt folkekomedie-medvirken får han så en hovedrolle som den mandige Manne, solid tømrer, i Johannes V. Jensen-filmatiseringen "Gudrun" (1963). Han viser ikke stort mere end tilforladelig soliditet og synes at savne personinstruktion (også heltinden Laila Andersson lades på Herrens mark af instruktøren Anker).

Herefter var det slut med hovedroller, og ingen af hans senere småroller - ofte i meget ringe film - er interessante. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]