Dr. Bonnesen, den ældste men også den mest afholdte af de to læger i en idyllisk lille dansk provinsby, har efter mange års virke besluttet at trække sig tilbage og overdrage sin praksis til en ung læge. I modsætning til byens anden læge, dr. Kjærgaard, er dr. Bonnesen ganske uinteresseret i penge, og det ligger ham langt stærkere på sinde, at vide sine patienter i gode hænder end at opnå en høj pris for sin praksis. Da den sympatiske unge læge Jens Winther kommer ind i billedet, bliver man derfor hurtigt enige, og Jens Winther tager med ildhu fat på lægegerningen i den lille by.
Indspillet på Saltø-gods ved Næstved.
By-scenerne er optaget i Køge, Præstø, Mariager, Sorø, Hellerup, Lynby og Vangede.
Brylluppet er optaget i kirken i Kgs. Lyngby.
Øen med fyrtårn er Omå.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.