Jørgen Kiil

Skuespiller. Født 12/2 1931, død 31/5 2003 - 72 år gammel.

Oprindelig smed, men uddannet skuespiller ved Det kgl. Teaters elevskole 1957-59.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

En af dansk films flotte fyre, med mere end et anstrøg af glat farlighed. Det kunne have givet stjernestatus, men den kom aldrig. Nærmest berømmelsen kom han som den psykopatiske Luffe i tv-serien "Smuglerne" (1970-71), skrevet af Leif Panduro med Bent Christensen. I virkeligheden kun en birolle, men spillet med et veloplagt overskud af charmeflosset skurkagtighed.

Han tager sig drømmeromantisk ud som en af kavalererne i den vellykkede filmvaudeville "Tre små piger" (1966), men elskerroller var ellers ikke rigtig hans sag - dertil lurer der for megen ironi i gavtyveblikket. Han spiller den midaldrende mand betaget af en skolepige i "Jeg elsker blåt" (1968) - en af hans få hovedroller, men kun en skitse til en figur i manuskriptet.

Hans præstation som Luffe fastslår talentet for at spille kynisk psykopat, men det var ikke et rollefag med mange filmmuligheder op gennem 1970'erne. I Peter Refns "Violer er blå" (1975) er han ganske vist tv-program-chef, i Bille Augusts "Honning måne" rejseleder, og ikke for sympatisk nogen af stederne, men først i en hovedrolle som udspekuleret morder i "Det parallelle lig" (1982) lever han op til potentialet. Hans smarte forretningsmand har en isnende koldblodig, hård skal, mens han tager kampen op mod Buster Larsens pengeafpresser.

Han er effektfuldt ækel i en come-back-rolle som både narkosmugler og pædofil i det første afsnit af TV2-serien "Strisser på Samsø" (1997-98), men hans senere film dykker kraftigt i kvalitet, for at nå et nulpunkt med science fiction-dramaet "Skyggen" (1998), hvor hans overspillede superskurk tangerer selvparodien. - Større ære har han af sin medvirken i en del filmskolefilm gennem årene. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]