Om en forretningsmand, der myrder sin steddatter efter at have haft en affære med hende. En krematoriearbejder, der hemmeligt sælger ligkister til en bedemand, opdager en dag to lig i en af kisterne. Han aner tingenes sammenhæng og forsøger sig med pengeafpresning over for morderen.
Filmatiseringen af Frits Remars populære kriminalroman blev ganske pænt modtaget. Instruktionen var et usædvanligt samarbejde mellem komponisten Hans-Erik Philip, der instruerede for første gang, og Søren Melson, der havde arbejdet med film siden 1940, og hvis sidste film det blev.
Kilde: Peter Jeppesen, Ebbe Villadsen og Ole Caspersen: 'Danske spillefilm 1968-1991' (1993).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.