Karina Bell

Skuespillerinde. Født 26/9 1898 i Hellerup (Karen Hansen), faren var maltgører på Tuborg, død 5/6 1979 - 80 år gammel. I 1934 blev hun gift med Knud Parkov, direktør ved Wiibroes Bryggeri i Helsingør. Ved hans død i januar 1949 overtog hun direktørposten.

Uddannet hos Emma Gad (hvor hun fik sit kunstnernavn Karina Bell) og debuterede i 1919 som 21-årig i titelrollen i "Tornerose" på Det nye Teater. Ludvig Brandstrup skrev "Pige træd varsomt" til hende til Co-optimistrevyen 1926.

Spillede sin første rolle på film i 1919 i Dreyers "Blade af Satans Bog" (premiere 1921). Fik sit egentlige gennembrud i "David Copperfield" (1922) og spillede derefter adskillige hovedroller for A.W. Sandberg. Da han drog til Berlin, fulgte Karina Bell med og medvirkede i to film dér: "Et Revolutionsbryllup" (1927) og "Danserinden" (1929). Hun udtaler i et udateret interview, da hun bliver spurgt, om hun bliver på Nordisk Film, nu hvor A.W. Sandberg forlader selskabet: ".. jeg kan ikke lave det mindste paa egen Haand, jeg er fuldstændig afhængig af en Instruktør og risikerer altsaa let at komme til at staa uden al den Hjælp, A.W. har ydet mig." (..) "Men naturligvis holder jeg mest af Filmen, blot ønsker jeg saa meget, at den snart vil give mig en barok Rolle, hvor jeg kan prøve Kræfter uden at se yndig-smilende ud."

Karina Bell var meget yndig og indbegrebet af det kvindelige skønhedsideal på film i 20'erne, hvor skuespillerinderne var blonde og slanke. Hun forlenede sine karakterer med sødme og blid skønhed, men som det fremgår af ovenstående citat, fandt hun ofte rollerne for sødladne. Hendes teater- og filmkarriere sluttede i 1934, da hun blev gift.