A.W. Sandberg, Danmark, 1924
98 min.DK/SpillefilmKomedie, Romantisk komedie, LystspilStumfilm
Original titel | Kan Kvinder fejle? |
---|---|
Dansk titel | Kan Kvinder fejle? |
International titel | Auch ein Mädel kann sich irren, Undercurrents, Les femmes elles-même peuvent se tromper, La main noire, Don Carlos väninnor, Kan kvinden ta feil? |
Instruktør | A.W. Sandberg |
Manuskript | Sam Ask |
Fotograf | Louis Larsen, Chresten Jørgensen |
Scenograf | Carlo Jacobsen |
Medvirkende | Viggo Wiehe, Karina Bell, Peter Malberg, Knud Almar |
Produktionsland | Danmark |
Dansk distribution | Fotorama |
Tekniske data | 2219 meter, 35 mm, Sort-hvid, Stum |
Dansk biografpremiere | 20.11.1924 |
Premierebiografer | Alexandra |
Kommentar |
I Billedarkivets Carlo Jacobsen-mappe findes nogle fotografier, der viser A.W. Sandberg på rejse i Italien med medarbejdere og skuespillere. Blandt andet er der et foto, hvor Sandberg og Carlo Jacobsen m.fl. sejler i gondol. Disse billeder må være taget i forbindelse med optagelserne til filmen "Kan kvinder fejle?", som Nordisk Films Kompagni producerede i 1924.. Af en artikel i avisen "København" den 10/2-1924 fremgår det, at A.W. Sandberg netop er vendt hjem fra en rejse til Italien, "hvori en Række af Selskabets bedste Kræfter deltog." Formålet med rejsen var at optage en del sydlandske billeder til den svenske forfatter Sam Ask's lystspil, som Sandberg kalder "De to sorte Hænder". Dette må dog være en arbejdstitel, idet handlingsreferatet i programmet samt de medvirkende skuespilleres navne tyder på, at det drejer sig om filmen "Kan kvinder fejle?" Rejseselskabet bestod af Carlo Jacobsen, Karina Bell, Peter Malberg, Knud Almar, Sam Ask, barneskuespilleren Martin Herzberg, fotograferne Lassen og Jørgensen og Sandbergs sekretær, premierløjtnant Hammelev. Sandberg fortæller til avisen, at arbejdet blev vanskeliggjort af sne. Filmholdet startede optagelserne i Triest og ved Garda-søen, men da der i løbet af to dage faldt toenhalv meter sne, var man nødt til at fortrække til Verona og Venedig. Da vinteren stadig forfulgte filmholdet, søgte man til Bordighera ved den italienske riviera. Her fik man omsider det vejr, man ønskede, og billederne blev optaget under en brændende sol i 30-35 graders varme. Ifølge Berlingske Tidendes Søndagsnummer den 16/3-1924 blev interørbillederne til filmen efter hjemkomsten optaget i Valby, hvor man blandt andet opbyggede en dekoration, der forestillede "et velhavende hjem". For at gøre interiøret så overbevisende som muligt havde Sandberg næsten tømt sin lejlighed på Nørregade for indbo. I dekorationen stod stole med Sandbergs kone, Else Frølich's gobelinbroderi, der hang snebilleder malet af hans svigerfar Thaulow, og på en gammel kommode vred Jean Gauginske bronzekvinder sig. Gennem en dør i baggrunden havde man udsigt til en hall, hvor der stod en flad skål til visitkort og indbydelser. Kortene var forsynet med påskrifter, hvilket man naturligvis ikke ville kunne se på den færdige film, men den gennemførte ægthed var efter Sandbergs mening med til at støtte skuespillerne. Da alt var på plads, kunne optagelserne starte. Efter en bedre middag holdt filmens hovedpersoner deres indtog i den elegante salon, hvor det københavnske Scala's overregissør, Emilius Lindgreen, serverede drinks i krystalflakoner. Citronsodavand i forskellige grader af fortynding gjorde det ud for cognac, chartreuse og curaçao. Ufortyndet ville sodavandet nemlig komme til at se sort og blækagtigt ud på den sort/hvide film. Kilder: Filmens program. Hjem fra syden. Artikel i avisen "København", den 10.02.1924. Henry Hellsen: I det danske Hollywood. Artikel i Berlingske Tidendes Søndagsnummer, den 16.03. 1924. Svend Jørgen Jensen Skovlunde, den 3. maj 2009 Nordisk neg. nr. 1863. |
Selskaber |
|
Produktionsselskab | Nordisk Films Kompagni |
Dansk distribution | Fotorama |
|
|
Instruktion |
|
Instruktion | A.W. Sandberg |
|
|
Manus |
|
Manus | Sam Ask |
|
|
Foto |
|
Foto | Louis Larsen |
Foto | Chresten Jørgensen |
|
|
Produktionsdesign |
|
Produktionsdesign | Carlo Jacobsen |
|
|
Medvirkende |
|
Oberst Næsby | Viggo Wiehe |
Helga, oberstens datter | Karina Bell |
Baneingeniør Helder | Peter Malberg |
Carlo Morton | Knud Almar |
Teresa Lucani | Xenia Schrøder |
Tonio, Teresas bror | Martin Herzberg |
Carlos værtinde | Kate Fabian |
|
Provider | Kilde | Author | Tidspunkt |
---|---|---|---|
Anmeldelse | |||
Varia | |||
Program - stumfilm & mikro |