enda
Person

Kristian Levring

(1957 – )

Klipper og instruktør. Født 9/5 1957 i Danmark, men er vokset op i Frankrig og Schweiz. Uddannet klipper fra Den Danske Filmskole, men begyndte tidligt at instruere. I 1988 flyttede han til London, hvor han - med sin kosmopolitiske baggrund - hurtigt fik slået sit navn fast som talentfuld og efterspurgt reklamefilmsinstruktør. Sideløbende med instruktion af reklamefilm var Kristian Levring, som en af de fire oprindelige Dogme-brødre, med til at stifte Dogme95-bevægelsen.

I 2000 havde Levring premiere i Cannes - Un Certain Regard - med den prisbelønnede Dogme-film "The King Is Alive", som havde Jennifer Jason Leigh, Janet McTeer og Romane Bohringer i hovedrollerne.

Levrings 2. dansksprogede spillefilm, "Den du frygter" (2009) har deltaget på festivaler i San Sebastian i Spanien og Toronto i Canada, og den vandt på Mar del Plata International Film Festival i Argentina, Sydamerikas største filmfestival, prisen for Bedste Mandlige Skuespiller til Ulrich Thomsen og prisen for Bedste Manuskript til Kristian Levring og Anders Thomas Jensen.

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
The Salvation 2014 Instruktion, Manuskript DK/Spillefilm
Antichrist 2009 Manuskonsulent DK/Spillefilm
Den du frygter 2008 Instruktion, Manuskript DK/Spillefilm
Tilbageblik på 'The King Is Alive' 2005 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Det danske dogmeri 2005 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Doxa 2005 Manuskript U/Spillefilm
The Intended 2002 Instruktion, Manus U/Spillefilm
De lutrede 2002 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
D-Dag 2001 Instruktion Tv-film
The King Is Alive 2000 Instruktion, Manus DK/Spillefilm
Drengene fra Sankt Petri 1991 Trailer DK/Spillefilm
En verden til forskel 1989 Produktion DK/Spillefilm
Et skud fra hjertet 1986 Instruktion, Ide DK/Spillefilm
Det legende menneske 1986 Klip DK/Dokumentarfilm
I hvilket vand 1985 Instruktørassistent DK/Kort fiktion
Havet 1984 Klip DK/Kort fiktion
Per Nørgård - et arbejdsportræt 1984 Klip DK/Dokumentarfilm
Min farmors hus 1984 Trailer DK/Spillefilm
Udenrigskorrespondenten 1983 Klip DK/Spillefilm
66 scener fra Amerika 1982 Klip DK/Dokumentarfilm
Thorvald og Linda 1982 Produktionsassistent DK/Spillefilm
Step on Silence 1981 Klip DK/Dokumentarfilm
Uld og plantefarve 1980 Klip DK/Dokumentarfilm
Kaptajn Klyde og hans venner vender tilbage 1980 Klippeassistent DK/Spillefilm