Elleve turister strander i en forladt by i Namibias ørken, da deres bus bryder sammen. For at holde håbet oppe, mens de venter på at blive reddet, går de i gang med at indstudere Shakespeares "Kong Lear". Under den brændende sol svinder deres håb dag for dag, og deres roller transformeres langsomt til en ultimativ kamp om liv og død.
Palads, Grand, Café Biografen (Odense), Øst for Paradis (Århus)
Kommentar
Den fjerde danske dogme-film er engelsksproget. Den er optaget i Namibia med international rollebesætning (Den sydafrikanske skuespiller Peter Khubeke er krediteret som Peter Kubheka).
Filmen var Kristian Levrings første spillefilm siden debuten med 'Et skud fra hjertet' i 1986. Kristian Levring var blandt de oprindelige underskrivere af Dogme 95.
Filmen blev præsenteret uden for konkurrence i serien Un Certain Regard ved Cannes-festivalen 2000. Den er siden vist på mange festivaler.
Filmen er i overensstemmelse med dogme-reglerne optaget i academy-formatet (1:1,37), men de i Danmark distribuerede kopier er tekstet til widescreen (1:1,66).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.